Annonce

Mysli med rugbrød, nødder og kerner

Mysli med rugbrød

Jeg har set så mange lave deres egen hjemmelavet mysli, så nu måtte det også blive min tur. Opskriften har jeg lånt af min mor, og den er bare god! Denne version af mysli er lavet på rugbrød, som giver det en masse knas og gør dig ekstra mæt. Udover rugbrød, er der også havregryn, solsikkekerner, mandler og hasselnødder, og lidt olie til at gøre det dejlig sprødt, og så er det utrolig nemt!

Mysli med rugbrød, nødder og kerner

Myslien er god knasende og har en lille smule sødme fra honningen. Så er der lækre ristede nødder og kerner i. Det ekstra gode er, at man kan variere efter, hvad man nu har i skabet, eller hvad man bedst kan lide. Jeg spiser denne mysli med rugbrød ovenpå A38, som er en syrlig, fedtfattig yoghurt med lidt frisk frugt som blåbær, jordbær, æbler eller lignende. Den syrlige yoghurt går rigtig godt sammen med den knasende mysli, men myslien er helt klart også god med græsk yoghurt eller andre former for yoghurt.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min banan granola, honningristede müsli eller chokolade granola med nødder.

Mysli med rugbrød, nødder og kerner 1
Mysli med rugbrød, nødder og kerner 2

Tip: Hvis du vil gøre det lidt mere luksus, kan du komme rosiner, tranebær eller ligefrem vende hakket chokolade i, når det har været i ovnen. Kun fantasien sætter grænser.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

mysli

Mysli med rugbrød, nødder og kerner

En lækker, sund og sprød müsli lavet på kernefyldt rugbrød, nødder og kerner. Jeg spiser den på A38 med friske bær. Opskriften giver et stort glas som på billedet – til cirka 10 portioner. Ps. lav endelig en stor portion! Det kan sagtens holde sig i flere uger.
4.50 fra 4 stemmer
Antal: 10 portioner
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 5 skiver rugbrød (gerne en tør rest)
  • 2 dl nødder og kerner (fx mandler, hasselnødder og solsikkekerner)
  • ½ dl smagsneutral olie
  • 2 dl havregryn (grovvalsede)
  • ½ dl akaciehonning (vil du have den sødere? Kom lidt mere i)

Fremgangsmåde

  • Blend/hak rugbrødet i en minihakker, lidt ad gangen. Du kan også hakke det fint med en kniv.
  • Hak derefter nødderne, ikke kernerne, groft.
  • Bland rugbrødssmulder, nødder, kerner, havregryn, olie og akaciehonning i en skål, og rør det godt sammen.
  • Kom bagepapir på en bageplade, og kom myslien ovenpå.
  • Bag først i 10 minutter i ovnen ved 170 grader.
  • Åben ovnen og rør så godt rundt i det.
  • Giv det 10 minutter mere i ovnen, men hold øje med det. Det må ikke brænde på. Du kan evt. røre rundt i det en gang til.
  • Lad det køle af og kom det i en lufttæt beholder.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments