Annonce

Mazarinkage med chokoladefrosting

Mazarinkage med chokoladefrosting

Åh det er altså ikke mange kager, der slår en mazarinkage. Den er helt simpel, smager så godt, og så er den bare virkelig nem at lave. Det er sådan en kage, man aldrig går i byen med. Saftig, sød og masser af marcipansmag. Det er faktisk ikke en kage, jeg bager så tit, men den er vokset på mig her på det sidste.

Opskrift på mazarinkage med chokoladefrosting

Og ja mazarinkage er bare godt. Men topper du den lige med en fløjsblød og cremet chokoladefrosting, så er det altså prikken over i’et. Mums det er godt. Lidt nostalgisk på en måde og godt hele året rundt. Kagen her er saftig og sød, den er blød men lidt sprød i kanterne og har den mest fantastiske smag fra marcipanen. Chokoladefrostingen er blød, når du lægger den på. Efter køl sætter den sig mere og bliver som chokoladetrøffel, der smelter på tungen.

Er du vild med mazarinkage, så skal du også prøve mine opskrifter på blåbærmazarin med chokolade, mazarinkage med bær og hyldeblomstcreme og æbletærte med nøddekaramel og mazarin.

Mazarinkage med chokoladefrosting

En nem, hurtig og simpel kage

En mazarinkage er en virkelig nem kage. Ingredienslisten er simpel og fremgangsmåde ligeså. Du har faktisk kun brug for 5 ingredienser til kagen og 5 ingredienser med toppingen. Og jeg vil vove at påstå, at du kan tage twiste kagen, som du har lyst. Er du fx mere til at hælde smeltet chokolade over, så gør det det. Eller helt undlade det er også fint. Du kan også tilføje bær eller lignende. Det smager også skønt.

Marcipankage med chokolade

Mazarinkage, eller marcipankage som det jo er, med chokolade er en vinderkombination. Marcipan og chokolade har altid været gode venner og af god grund. Det er den også her. Måske man endda ville kunne tilføje stykker af chokolade til dejen, hvis man ikke går med chokoladefrosting.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Mazarinkage med chokoladefrosting

OBS: Det er vigtigt, at din kage ikke bager for meget (så bliver den tør) men heller ikke for lidt. Billedet herunder er min første test af kagen, og der kan du næsten se, at den har fået lidt inde i midten, hvor den stadig er en smule flydende, og frostingen falder ned. Så stik i den med en kødnål – i midten og helt ned til bunden for at tjekke, at den er færdig indeni. Så snart den kommer ud ren, så er den færdig.

Mazarinkage med chokoladefrosting

Mazarinkage med chokoladefrosting

Her får du en saftig og lækker mazarinkage med masser af cremet, intens chokoladefrosting på toppen. Opskriften bages i en 20 cm springform og giver ca 8 stykker.
5 fra 2 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse40 minutter
Køletid2 timer

Ingredienser

Mazarinkage

  • 250 g marcipan
  • 200 g smør (blødt + lidt til at smøre formen med)
  • dl sukker
  • 5 æg
  • dl hvedemel

Chokoladefrosting

  • 3 dl flormelis
  • 75 g smør (blødt)
  • 1 spsk kakaopulver
  • 75 g mørk chokolade
  • ½ dl mælk

Noter

Læs noten lige over opskriften omkring bagetid. 

Fremgangsmåde

Mazarinkage

  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  • Start med at piske marcipan, blødt smør og sukker sammen.
  • Pisk æggene i ét ad gangen.
  • Vend melet i med en dejskraber.
  • Smør en ca 20 cm form med lidt smør og kom evt. et stykke bagepapir på bunden, der går 1 cm op ad siderne.
  • Kom dejen i formen og bag den i 40-45 minutter. Tjek kagen efter 35 minutter. Der er forskel på ovne og forme, og er formen fx lidt større, skal den have mindre tid.
  • Tjek med en kødnål at kagen er gennembagt. Tjek helt inde i midten og helt ned til bunden – er der ingen dej på, er den færdig. Lad den køle helt af.

Frosting

  • Når kagen er kold, skal du lave frosting: Smelt chokolade med mælk i en gryde over lav varme.
  • Pisk flormelis, blødt smør og kakaopulver sammen. Tilsæt også gerne et nip salt.
  • Pisk den smeltede chokolade med mælk i, til du har en blank og lækker frosting.
  • Fordel chokoladefrostingen på toppen af kagen og server.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments