
Jeg er vild med al marokkansk mad. Tahin, kikærter, mynte, spidskommen, sesam, langtidssimret lam og alt det der. GUF. Måske du har set min guide til Marrakech for et par uger siden? Jeg har taget en del inspiration med hjem og kom samtidigt i tanke om, at jeg fuldstændig har glemt at dele denne lækre opskrift på marrokansk gulerodssalat med jer, som jeg har lavet med søde Katharina fra BeetrootBakery.
Marokkansk gulerodssalat som tilbehør eller frokost
Denne marokkanske gulerodssalat består udover strimler af sprøde gulerødder også af saftige appelsiner, syrligtsøde granatæblekerner, sprøde kikærter, frisk mynte og sesam vendt i en cremet tahindressing. Den er perfekt som tilbehør til kød, kylling eller stegt halloumi eller som en mættende salat til frokost, da kikærterne giver noget tyngde til retten. Du vil også sagtens kunne vende fx couscous i for mere mæthed, hvis du vil have et vegetarisk måltid. Du kan jo servere salaten sammen med hjemmelavede falafler eller måske lammefrikadeller med spinat.


Marokkansk gulerodssalat med sprøde kikærter og tahindressing
Ingredienser
- 6 gulerødder (store )
- 3 appelsiner (2 til salat, 1 til dressing)
- 1/2 granatæble
- 1 håndfuld frisk mynte (finthakket)
- 1 spsk tahin Reklame for Med24 (stor)
- 2 tsk spidskommen Reklame for Med24
- 1 tsk honning Reklame for Med24
- 1/2 lime (saften)
- 1 dåse kikærter Reklame for Med24
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk gurkemeje Reklame for Med24 (kan undlades)
- 2 spsk sesamfrø Reklame for Med24
Køkkenudstyr
- Pande
Fremgangsmåde
- Rist kikærter på en middel-høj varm pande i olivenolie, 1 tsk spidskommen, gurkemeje og lidt salt, til de er sprøde.
- Rør dressingen sammen ved først at røre tahin og saften fra 1/2 lime sammen, til det bliver tykt.
- Rør derefter saften fra 1 appelsin, 1 tsk spidskommen, honning og lidt salt i.
- Skræl gulerødder og skræl dem derefter i strimler til salaten.
- Bank kernerne ud af det halve granatæble.
- Skræl de sidste 2 appelsiner og skær bådene i mindre bidder.
- Vend gulerodsstrimler sammen med appelsiner og tahindressingen.
- Pynt med kikærter, granatæble og finthakket mynte og drys med sesamfrø.









Jeg havde forventet mig meget af denne salat, for den så lækker ud. Men den bliver en sjasket omgang, og dressingen smager ikke af noget. Trods krydderierne smager dåsesmagen igennem i kikærterne.
Hej Merete
Det er jeg ked af at høre. Er dine krydderier friske? For 2 tsk spidskommen burde smage igennem. Du kan evt. overveje at skrue lidt op for krydderierne. Jeg elsker selv denne salat, fordi smagen fra tahin, spidskommen, gurkemeje, appelsin, mynte mm. smager så dejligt sammen med de andre ting.
Måske det er en smagssag. Vil du prøve at lave den igen, kan du overveje at riste sesamfrøene med flere krydderier, tilsætte flere krydderier og krydderurter.
Kh Anna
Jeg er altid i tvivl; er det kogte eller rå kigærter- jeg udbløder dem altid selv. , så ikke fra dåse.
Hej Bodil
Det forstår jeg godt, at du spørger om. Når der står en dåse, vil jeg altid argumentere for, at det er de kogte fra dåse.
Hvis du selv udbløder, så er det altså efter, at du også har kogt dem. Og her vil du så skulle bruge omkring 200-240 g kogte kikærter tilsvarende det, der er i en dåse, når det er drænet fra væsken.
Kh Anna
Tak.
Salaten var en succes til julefrokosten….vegetarisk og krydret….masser af smage, blev der sagt…
Så skønt at høre, Bodil! Håber du vil give opskriften en vurdering med på vejen ift. hvor mange stjerner du vil give den.
Det kan du gøre i selve opskriften over ingredienserne 🙂
Kh Anna
Den fik stor ros til julefrokost, for alle smagene og for at være vegetarisk.
Jeg havde puttet mere citrusfrugt i både rød grapefrugt og mandarin. Jeg overvejede også kanel, men det bliver en anden gang.