Madplan: Nem hverdagsmad #2

Madplannemhverdagsmad

Så er det tid til endnu en madplan med en af mine yndlingstemaer: nem hverdagsmad til de travle aftener, uden at gå på kompromis med smag og lækkerhed (ja det er et ord) selvfølgelig. Der er masser af gode comfort food-retter og snask på den gode, sunde måde i denne omgang. Og selvfølgelig masser af grøntsager og smag.

Der er som altid mad til 3-4 personer mandag til søndag. Der er 2 x kød, 2 x fisk og 3 x vegetar. Indkøbslisten er tilpasset, så opskrifter, der skal ganges op, også passer. Jeg har også sneget et bud på en sød sag med nedenunder – den indgår dog ikke i indkøbslisten, men er mere som inspiration til sæsonen. Du kan bruge madplanen som inspiration eller følge den fuldt ud. God fornøjelse!

Har du nogle bud på temaer eller ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder 😀 

Læs også: Tidligere madplaner – Vegetarisk / Mad på under 30 minutter / SU-venlig mad / Varmende vintermad / Imponerende hverdagsmad / Mættende salater / Hverdagsmad på 20 minutter / Sommermad / Nem hverdagsmad / Varmende efterårsmad / Eksotisk og krydret hverdagsmad

  • Mandag:
    Ugen starter i det mexicanske køkken med de ultranemme quesadillas fyldt med spicy salami, avocado, bønner, ost og pesto. Husk at lave til 4 personer (4 gange opskrift)
  • Tirsdag:
    I dag står den på sunde, nemme og billige tundeller fyldt med gulerødder og sesamfrø (lav dobbeltportion) + en saftig grillet gulerodssalat med appelsiner og grillost (lav halvanden portion).
  • Onsdag:
    Det er suppe-dag. Nærmere betegnet kartoffel-porresuppe serveret med brød, lunet i ovnen.
  • Torsdag:
    I dag skal du lave dobbelt portion (evt tredobbelt hvis I er 4 personer – kun dobbeltportion) af disse rødbedebøffer med feta. Halvdelen skal spises i dag med smørstegt spidskål (dobbelt portion) til – et af mine yndlingstilbehør.
  • Fredag:
    Det er burger-fredag! Brug resterne af bøfferne fra i går og lav en guacamole med 2 moste avocadoer, citronsaft, salt og peber. Evt lidt cayennepeber også og et presset fed hvidløg, hvis du har. Server med rester af grønt fra køleskabet og lun bollerne i ovnen.
  • Lørdag:
    Lørdag står i pastaens tegn. Menuen står på cremet spaghetti med kylling, svampe, spinat og soltørrede tomater.
  • Søndag:
    Så er det tid til ugens anden fiskedag med denne bygotto med varmrøget laks, asparges og dild, der sender tankerne til solskin. Lav eventuelt en salat til med rester fra køleskabet.

Ugens søde sag: 
Bløde chokoladeboller

Chokoladeboller
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments