Gulerodskage med citron-ostecreme

Gulerodskage med citron-cream cheese frosting

I går var det bloggen fødselsdags, hurra hurra hurra! Tænkt at det er 2 år siden, jeg startede. Det er indtil videre blev til 218 indlæg, og jeg glæder mig til alle de lækre opskrifter, som fremtiden vil byde på. I anledningen af fødselsdagen har jeg lavet denne helt igennem fantastiske gulerodskage, og jeg har virkelig glædet mig til at dele den med jer. Det er mit bud på verdens bedste gulerodskage. Jeg har lavet den mange gange siden, har delt opskriften med venner og familie og endnu ikke smagt en, der slår den.

Opskrift på gulerodskage med ostecreme

Gulerodskagen er sprød i kanten, svampet indeni, har en mild krydret smag og er fyldt med rosiner og valnødder. Det der virkelig sætter prikken over i’et er toppingen af citron-ostecreme, der giver kagen et frisk og let twist. Jeg har ikke altid været så glad for cream cheese på kager, men jeg er fuldstændig vild med denne cremede frosting med citron. Jeg har taget den med til min squashkage også, og der er den også perfekt. Kagen er utrolig nem at lave, og jeg skal bestemt snart lave den igen.

Gulerodskage med citron-cream cheese frosting

Verdens bedste gulerodskage

Det her er den bedste opskrift på gulerodskage, jeg har smagt. Og jeg er (heldigvis) ikke den eneste, der har sagt det. Alle jeg har serveret kagen før har bakket mig op. Udover at selve kagen er svampet og godt krydret, så er det virkelig ostecremen, der gør, at den kage skiller sig ud. Den er nemlig ikke for sød, smagsløs eller ligegyldig. Den er frisk, syrlig-sød og kunne spises med ske. Oh yes. Det er min søsters yndlings. Du vil ikke fortryde denne kage og muligvis altid vende tilbage til den fremover. Det gør jeg i hvert fald.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Gulerodskage med citron-cream cheese frosting
gulerodskage

Gulerodskage med citron-ostecreme

Verdens bedste opskrift på gulerodskage. Krydret, fyldt med rosiner og valnødder (der kan udelades hvis du ikke er til det) og toppet med den bedste syrligt-søde ostecreme med citronsaft og -skal.
4.67 fra 3 stemmer
Antal: 10 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time
Køletid2 timer

Ingredienser

  • 200 g smør (blødt )
  • 190 g brun farin
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • tsk stødt kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g gulerødder (fintrevne)
  • 2 håndfulde valnødder (grofthakkede)
  • dl rosiner
  • 1 nip salt
  • 200 g flødeost
  • 50 g flormelis
  • 1 øko citron (skal fra den hele + 3-4 spsk saft)

Køkkenudstyr

  • Springform

Fremgangsmåde

  • Pisk blødt smør, farin og æg sammen i en skål.
  • Bland hvedemel, kanel, bagepulver og salt i en anden skål.
  • Pisk skiftevis mel-blandingen og de fintrevne gulerødder i smør-blandingen.
  • Rør rosiner og valnødder i.
  • Fordel dejen i en smurt springform (ca. 20 cm i diameter) og bag kagen en times tid ved 175 grader. Lad kagen køle helt af.
  • Kom flødeost i en skål og rør flormelis, citronskal og -saft i, til det bliver en lind masse. Du skal bruge skallen fra den hele og 3-4 spsk saft.
  • Smør ostecremen på den kolde gulerodskage. Pynt eventuelt med valnødder og revet citronskal.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments