Annonce

Grønne bønner med brunet smør og hasselnødder

Grønne bønner med brunet smør og hasselnødder

Opskrift på grønne bønner med brunet smør, citron og hasselnødder. “Grønne bønner er kedelige”. Det skal jeg ikke være den sidste til at indrømme, at jeg altid har tænkt. Måske jeg særligt forbinder dem med haricot verts fra frost og en overkogt version af dem. Men jeg må sandelig sige, at jeg har fået overbevist mig selv, for da jeg så en pakke grønne bønner nede i grøntafdelingen i supermarkedet, udfordrede jeg mig selv, for det kunne ikke være rigtig.

Opskrift på grønne bønner med brunet smør og hasselnødder

Måske du så selv sige: “jamen alt kan jo reddes med brunet smør?”, og der har du jo til dels fuldstændig ret. Og smider du nogle ristede hasselnødder i, som jo går perfekt til den brunede smør, så kan det ikke gå galt. På trods af det synes jeg faktisk, at det er bønnerne, der er stjernen – helt sprøde og saftige. Godt hjulpet på vej med den nøddeagtige brunede smør, de ristede hasselnøddeflager og citronsaft og -skal. Haps det er godt, og så tager det max 10-15 minutter at lave.

Er du vild med denne opskrift på grønne bønner med brunet smør, så synes jeg også, at du skal tjekke min bønnesalat med pesto og feta ud eller min ravioli med pisket ricotta og brunet smør.

Grønne bønner med brunet smør og hasselnødder

Salat og tilbehør med haricot verts

Som sagt så kan grønne bønner, også kaldet haricots verts, sagtens være super kedelige. Især hvis man er vant til den frosne version. Men spicer du dem lidt op med gode sager, så er grønne bønner faktisk et super lækkert og sprødt bud på en dejlig salat eller tilbehør. Er du blevet nysgerrig efter nye måder at spise grønne bønner på, efter du prøver denne opskrift på grønne bønner med brunet smør og hasselnødder, så overvej at tilsætte godt med smag, salt og saft til dine bønner. Noget der bryder og tilføjer et twist. Det kunne være bacon, god olivenolie, ristede kerner, dybe krydderier som fx røget paprika og lignende.

Hvad kan jeg servere disse grønne bønner til?

Jeg har serveret de her grønne bønner med brunet smør til lidt af hvert faktisk, og der er mange muligheder. Det kunne være et stegt eller dampet stykke fisk som fx torsk, eller du kunne snildt servere det til kylling eller frikadeller også. Jeg har også serveret dem som en del af en bowl med kylling, quinoa og en lækker kold dressing eller måske som en delt nem og simpel hverdagsmad med ris og et spejlæg.

Laver du en af mine opskrifter som fx denne ravioli med brunet smør, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Grønne bønner med brunet smør og hasselnødder
Grønne bønner med brunet smør og hasselnødder

Grønne bønner med brunet smør og hasselnødder

Helt simple lynkogte og sprøde grønne bønner vendt i brunet smør, citronskal og -saft samt hasselnøddeflager. Tilbehør til to personer.
No ratings yet
Antal: 2 personer
Forberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 300 g grønne bønner (helst friske men kogte kan også bruges)
  • 50 g smør
  • ½ stk øko citron
  • 50 g hasselnøddeflager (alternativt grofthakkede hasselnødder)
  • 1 nip flagesalt

Noter

Bruger du bønner fra frost, skal du bare hælde kogende vand over dem, så de tør op og hælde det fra igen, så de kan dampe af. 

Fremgangsmåde

  • Skyl dine bønner og nip det yderste af begge ender af.
  • Kog en gryde med rigeligt saltet vand og lad bønnerne simre heri i 3 minutter.
  • Dræn vandet fra og lad dem dampe af.
  • Smelt smørret i en stor pande ved middelvarme.
  • Efter et par minutter bør det begynde at dufte af ristede nødder, og du kan se, at det begynder at brune. Smid her hasselnøddeflagerne på og rør rundt. Efter et minuts tid, bør flagerne have fået en smule farve.
  • Tag panden af varmen og vend bønnerne i.
  • Vend fintrevet skal og saft fra den halve citron i sammen med en godt nip flagesalt og server.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments