Pasta med græskarsauce og parmesan

Cremet pasta med græskarsauce, edamamebønner og parmesan

Pasta med græskarsauce, edamamebønner og parmesan. Hvis du ikke allerede har opdaget det, så er jeg kæmpe fan af græskar og især det lækre, bløde og søde hokkaido græskar er min favorit. Og der var faktisk en af jer læsere, der bad om flere græskaropskrifter den anden dag (jeg er SÅ klar!), så nu er jeg gået græskar-amok.

Pasta med græskarsauce og parmesan

Jeg glæder mig til at dele alle efterårsopskrifterne med græskar med jer, og i dag får I én af dem: en cremet vegetarisk pasta – SKAL spises i en skål, snoet om en gaffel som sund comfort food. Pasta og græskar er nemlig super gode sammen. Jeg har tidligere fx også lavet lasagne med græskar og ost.

Det er egentlig en ret simpel og nem pastaret, denne pasta med græskarsauce. Fuldkornsspaghetti vendt i en cremet timian og chili-krydret græskarsauce, edamamebønner og parmesan. Det hele toppes med ristede græskarkerner og flager af parmesan. Det er som sagt en vegetarisk pasta, men du kan for ekstra luksus (eller for kød-elskeren) sagtens toppe med tern af sprødstegt bacon eller chorizo på toppen. Sådan lidt carbonara agtigt. Der er smæk på smagen, og resterne smager virkelig heller i dårligt dagen efter, skulle jeg hilse at sige.

Cremet pasta med græskarsauce, edamamebønner og parmesan

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Pasta med græskarsauce og parmesan 1

Pasta med græskarsauce og parmesan

Vegetarisk pasta med en lækker og cremet græskarsauce, edamamebønner og parmesan.
5 fra 3 stemmer
Antal: 3 personer
Forberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 1/2 hokkaido græskar (skrællet og skrabet fri for kerner (ca 380 g))
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk timian (frisk/tørret)
  • 1/2 tsk chiliflager
  • dl kogende vand
  • ½ grøntsagsbouillonterning
  • 150 g edamamebønner (løse fra frost)
  • ½ citron
  • 1,5 tsk grovkornet sennep
  • 1 håndfuld parmesan (friskrevet )
  • 300 g spaghetti
  • 1 dl græskarkerner (ristede)
  • olivenolie
  • salt og peber

Køkkenudstyr

  • Gryde
  • Stavblender

Fremgangsmåde

  • Skræl og hak løg og hvidløg og steg det i en spsk olivenolie i en lille gryde sammen med timian og chiliflager.
  • Skær græskar i små tern.
  • Tilsæt græskar, bouillonterninger og vand, når løgene er bløde og lad det simre under et låg i cirka 15 minutter, til græskarret er mørt.
  • Kog i mellemtiden pasta i saltet vand efter anvisningen på pakken.
  • Blend saucen med en stavblender, når græskarret er mørt.
  • Smag til med citronsaft, parmesan, sennep, salt og peber.
  • Overhæld edamamebønner med kogende vand og lad dem trække et par minutter.
  • Hæld vandet fra den kogte pasta og vend med græskarsauce og edamamebønner.
  • Anret i skåle og top med græskarkerner og flager af parmesan.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments