Cookies med mælkechokolade og hasselnødder

Cookies med mælkechokolade og hasselnødder

Cookies med mælkechokolade og hasselnødder. Jeg tror, at der er mange holdninger til, hvordan den perfekte cookie skal være. Skal den være blød eller sprød, chewy eller knasende, søde eller med strejf af salt, have fyld af chokolade, nødder eller noget helt tredje. Hvis du spørger mig, så er den perfekte cookie sprød i kanten og sej og chewy indeni. Der må gerne være et strejf af salt, der går godt de store stykker chokolade (meget vigtigt, store stykker!). Og det er ikke rigtigt en perfekt cookie uden chokolade, vel? Nødder er også altid godt til at give noget knas.

Cookies med mælkechokolade

Jeg har faktisk allerede for et par år siden fundet min bedste opskrift på cookies med mørk chokolade og havsalt, der allerede ligger på bloggen. Men denne gang ville jeg prøve en anden slags fyld: ristede hasselnødder og mørk mælkechokolade, som bestemt heller ikke er dårligt, skulle jeg hilse at sige. Jeg havde lavet dem til en aften, hvor vi fik gæster og serverede dem til en kop kaffe/the sammen med rocky road – denne gang bare med ristede mandler og dumle. Både rocky road og cookies med mælkechokolade er bare en sikker vinder hver gang som dessert til gæster til kaffen.

Cookies med mælkechokolade og hasselnødder
Cookies med mælkechokolade og hasselnødder photo IMG_0681_zpsg5c6a6zs.jpg
Cookies med mælkechokolade og hasselnødder

Cookies med mælkechokolade og hasselnødder

Lækre sprøde cookies med mælkechokolade og hasselnødder. Nemme at lave og perfekte til en kop the eller kaffe
5 fra 1 stemme
Antal: 14 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse18 minutter

Ingredienser

  • 100 g smør (blødt )
  • 1 dl brun farin
  • ¾ dl rørsukker
  • 1 æg
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 60 g havregryn
  • 135 g hvedemel
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 100 g mælkechokolade (fx ‘mørk mælk’)

Fremgangsmåde

  • Rist hasselnødder i ovnen ved 180 grader i 6-8 minutter.
  • Lad dem køle lidt af og nulr så skallen af med fingrene.
  • Pisk blødt smør, sukker og brun farin luftigt et par minutter med en elpisker og pisk derefter ægget i.
  • Tilsæt også havregryn, hvedemel, bagepulver og salt og pisk det i.
  • Hak hasselnødder og chokolade groft og vend det i dejen.
  • Kom cirka 14 runde kugler op på en bageplade med bagepapir. Dejen kan godt være lidt blød, så det er måske mere runde klatter.
  • Giv dem alle et let tryk og bag dem ved 180 grader varmluft i cirka 18 minutter.
  • Lad dem blive på bagepladen et par minutter for at sætte sig, inden de skal over på en bagerist for at køle helt af.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments