Citronpasta med sprød kylling

Citronpasta med sprød rosmarinkylling

Der skal ikke meget til, når vi snakker comfort food. Det er nok det, jeg vil betegne denne portion citronpasta med sprød kylling. Den er perfekt på de helt kedelig hverdage, hvor man bare gerne vil smovse en lækker portion mad, men den er også enormt børnevenlig og god til gæster, der har børn med også.

Opskrift på pasta med kylling

Det er faktisk ret simpelt. En cremet omgang pasta med fløde og masser af citron toppet med paneret og sprødstegt kylling med rosmarin og masser af frisk persille på toppen. En forholdvis tung og fed ret, der får et frisk pust fra masser af citronskal, saft og frisk persille. Jeg kan anbefale at servere en en simpel, sprød og syrlig salat til – måske bare salatblade vendt i dressing af citron, olie og en smule honning eller endda bare balsamico.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve pasta med basilikumsfløde og citronbrødkrummer eller måske min cæsarsalat med sprød kylling.

Sprød paneret kylling nem lækker opskrift

Citronpasta med sprød kylling med rosmarin og parmesan

Du kender jo nok den klassiske panerede kylling. Den smager jo så godt, og den går perfekt til en omgang pasta. Jeg steger kyllingen med frisk rosmarin, der giver en dejlig smag til paneringen. Og så kommer pastaen, der er kogt al dente og vendt i en sauce på hvidløg, fløde og masser af citronskal og saft. Vil du servere en vegetarisk version af denne citronpasta med sprød kylling, vil du også sagtens kunne panere et stykke halloumi eller fast tofu i stedet for kylling.

Nem og lækker aftensmad for hele familien

Jeg tror virkelig, at denne ret er en crowdpleaser, og jeg tror også, at du vil blive populær blandt evt. børn i selskabet. Man skærer kyllingen over i to tynde bryster, og det betyder, at du sagtens kan købe to kyllingebryster til 4 personer.

Denne citronpasta med sprød kylling er en ret, der helst skal serveres med det samme, så pastaen ikke når at trække for meget af saucen men stadig er cremet ved servering. Jeg kan anbefale at lave saucen, mens kyllingen trækker efter stegning. Skær kyllingen ud, når pastaen netop er vendt sammen med saucen og server så. Du behøver ikke anrette som på billedet. Du kan også bare servere det hele hver for sig, så man selv kan tage.

Laver du en af mine opskrifter som fx denne citronpasta med sprød kylling, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Citronpasta med sprød kylling 1
Citronpasta med sprød rosmarinkylling

Citronpasta med sprød kylling

En simpel og forholdsvis nem opskrift på en cremet pasta med masser af citron, hvidløg, parmesan og fløde serveret med sprød, paneret kylling med rosmarin. Toppet med urter of citronskal. Server gerne lidt friske salatblade i en syrlig dressing til for at bryde det fede.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse35 minutter

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk smør
  • 2 dl fløde
  • øko citron
  • 400 g spaghetti (eller lignende pasta)
  • 2 dl kogevand fra pasta
  • 1 håndfuld krydderurter (fx persille)
  • parmesan
  • salt og peber
  • 4 stk paneret kylling

Fremgangsmåde

  • Imens kyllingen steger kan du sætte pasta over at koge i rigeligt saltet vand efter anvisning på pakken. Du skal gemme den mængde af kogevand, der står i ingredienslisten, inden du hælder vandet fra pastaen.
  • Imens pastaen koger skal du skrælle og snitte hvidløg fint.
  • Varm en stor pande op og smelt smørret ved middel varme. Kom hvidløg og et drys salt på og lad dem blive møre, men ikke tage farve, i et par minutter.
  • Kom fløde på og lad det småboble lidt under hyppig omrøring i et par minutter.
  • Tilsæt saften fra en halv saftig citron og fintrevet skal fra den hele (gælder for opskrift til 4 personer). Tilsæt også en god håndfuld fintrevet parmesan og godt med peber.
  • Lad saucen simre et par minutter og smag så evt til med mere citronsaft, salt og peber.
  • Sluk for varmen, tilsæt pastaen og pastavandet og rør pastaen rundt et par minutter, til det har absorberet saucen og er blevet cremet.
  • Hak urterne fint og vend med lidt ekstra fintrevet citronskal
  • Server pastaen drysset med urter/citronskal. Du kan enten skære kyllingen ud og komme den ovenpå pastaen eller servere den ved siden af.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments