Annonce

Blåbærsnurrer med marcipan

Blåbærsnurrer med marcipan

Når jeg skal bage, går jeg ofte med noget a la snegle eller snurrer. Det går man aldrig galt i byen med. Og selvom jeg elsker de klassiske kardemummesnurrer og kanelsnurrer, så er det også ret sjovt at prøve at eksperimentere med andre variationer af fyld som fx blåbærsnurrer. Jeg har tidligere blandt andet lavet nogle marcipansnurrer med marcipan og chokolade eller æblesnurrer med æble og chokolade. I dag får I opskriften på blåbærsnurrer med marcipan og kardemomme.

Snurrer med blåbær og marcipan

Disse blåbærsnurrer med marcipan får den fineste farve fra blåbærrene. Det er ikke fordi, at smagen af blåbær er gennemtrængende, da blåbær i sig selv ikke smager af så meget. De minder nok mere om kardemummesnurrer med et hint af blåbær. Blåbærrene giver dog en dejlig snasket remonce og en mere fugtig snurrer. Husk endelig at købe rigtige blåbær og ikke dem, der er hvide indeni. Fremgangsmåden til opskriften kan godt virke lang, men det er fordi, at jeg har forsøgt at forklare snoningsmetoden nøje, der godt kan være lidt svær at forstå, indtil du har prøvet det. God bagelyst med disse blåbærsnurrer!

Blåbærsnurrer med marcipan
Blåbærsnurrer med marcipan
Blåbærsnurrer med marcipan
Blåbærsnurrer med marcipan

Blåbærsnurrer med marcipan

5 fra 1 stemme
Antal: 12 stk
Forberedelse45 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid1 time 45 minutter

Ingredienser

Dej

  • 3 dl sødmælk
  • 35 g gær
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 1/2 tsk fint salt
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 700 g hvedemel (cirka)
  • 75 g blødt smør

Fyld

  • 150 g blåbær (gerne frosne (de rigtige, ikke dem der er lyse indeni))
  • 75 g sukker
  • maizena
  • 150 g marcipan
  • 100 g blødt smør

Køkkenudstyr

  • Kagerulle
  • Gryde
  • Rivejern

Fremgangsmåde

Dej

  • Lun mælken til lillefingervarme og opløse gær heri.
  • Rør også sukker, 1 æg, kardemomme og salt i.
  • Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen – gem de sidste 100 g.
  • Ælt i 5 minutters tid, til du har en fin dej.
  • Ælt derefter det bløde smør i og resten af melet og ælt igen 5 minutter, til din dej er blød og lækker og slipper skålen.
  • Lad den hæve 1 time tildækket et lunt sted. Lav imens fyldet klar.
  • Når dejen har hævet, skal den rulles ud på et let meldrysset bord til en rektangel på cirka 35 x 55 cm.
  • Smør blåbærremonce udover.
  • Fold en tredjedel af dejen (på den lange led) ind over midten og fold den anden tredjedel indover den første, så der er 3 lag.
  • Rul dejen lidt ud igen og skær 12 strimler på den korte led.
  • Skær hver strimmel igennem, men undlad den øverste cm, så de ligner bukseben og stadig lige hænger sammen i toppen.
  • Sno de 2 strimler om hinanden, put den ene ende mellem pege- og tommelfinger og snur strimlen rundt om fingrene 2-3 gange.
  • Slut til sidst med at komme enden ned i midten, mellem dine 2 fingre, så du laver en knude.
  • Fortsæt med alle strimlerne, sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve lunt i 45 minutter.
  • Pensl med et pisket æg og bag snurrerne ved 180 grader varmluft i cirka 12-15 minutter.

Fyld

  • Kog blåbær op med sukker og 1 spsk vand.
  • Lad det simre et par minutter, tilsæt en smule maizena (start med en tsk) og lad den simre et par minutter mere. Du skulle gerne ende med en syltetøjskonsistens.
  • Kom det på frys, så det kan blive helt koldt.
  • Lav din blåbærremonce færdig ved at rive marcipan og røre det i den kolde blåbærmarmelade sammen med blødt smør.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments