Annonce

Kanelsnurrer med marcipan

Kanelsnurrer med marcipan

Man går aldrig galt i byen med en klassisk snasket kanelsnegl. Men hvis du endnu ikke har givet dig i kast med deres søster snegl: kanelsnurrer, så er det bare om at komme i gang. Snurreteknikken er lidt sværere, men den er ikke svært at mestre. Jeg har mange gange lavet kanelsnegle, men jeg er alligevel begyndt at ty til snurrerne i stedet.

Kanelsnegle vs. kanelsnurrer?

Ja hvad er egentlig bedst. Jeg er en person, der elsker kanelsnegle, men kanelsnurrer er blevet en seriøs konkurrent. Ved snegle kan remoncen godt løbe lidt ud, hvor den ved snurrer fordeler sig mere i forhold til dejen og bliver mere i kagen i stedet for på bagepladen. Mange tror, inkluderet mig før denne opskrift, at det er svært at sno snurrerne. Men hvis du har en god metode, er det altså rigtig nemt. Du skal bare lige prøv det et par gange. Du kan finde en guide længere nede, hvor jeg har forsøgt at vise det, og ellers er Youtube din ven.

Sådan snurrer du kanelsnurrer

Sådan snurrer du kanelsnurrer

Sådan snurrer du kanelsnurrer

Opskrift på kanelsnurrer med marcipan

Jeg vil helt klart anbefale dig at prøve kanelsnurrer. Mine kanelsnurrer består af en lækker kardemommedej, snoet med en remonce med marcipan – så lækre! Lav endelig en stor portion og hav dem liggende i fryseren. Så kan de nemt tages op, når lækkersulten melder sig.

Jeg vil helt klart eksperimentere med dem fremover, for der er så mange muligheder for fyld. Du kan eksempelvis lave kardemummesnurrer eller blåbærsnurrer. Men du kan også gå den salte vej med pestosnurrer og ost. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Sådan snurrer du kanelsnurrer
Kanelsnurrer med marcipan

Kanelsnurrer med marcipan

Lækre kanelsnurrer med marcipan til hygge og en kop the
4.86 fra 7 stemmer
Antal: 10 stk
Forberedelse45 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid1 time 45 minutter

Ingredienser

Dej

  • 22 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 80 g smør
  • 4 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 6,5 dl hvedemel (cirka)

Remonce

  • 80 g smør (blødt)
  • 2 spsk kanel
  • 90 g brun farin
  • 75 g marcipan (groftrevet)

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Lun mælk og smør i en gryde, til smørret er smeltet. Lad det afkøle til det er lillefingervarmt.
  • Smuldr gæren i en skål, hæld det lune mælkesmør over og opløs gæren.
  • Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg og rør godt rundt.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen, imens der æltes.
  • Ælt dejen i 10 minutter, til den slipper skålen og er blank – gerne med røremaskine.
  • Dæk skålen med et viskestykke og stil den til hævning et lunt sted i en time.
  • Imens kan du lave remoncen: Bland ingredienserne med en håndmikser til det er helt ensartet.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel på ca 30×40 cm, ca. 3-4 mm i tykkelse.
  • Smør remoncen ovenpå dejen.
  • Fold rektanglet på den lange led (så remoncen er indeni) og tryk kanterne lidt sammen.
  • Skær dejen i 2 cm (i bredden) lange strimler.
  • Tag en strimmel og skær den igennem på midten, men undlad at skære den sidste cm igennem. Det skal ligne et par lange bukser.
  • Sno de 2 strimler om hinanden og hiv forsigtigt i den snoede strimmel, så den bliver lidt længere.
  • Sno den snoede strimmel om sig selv og bind en knude.
  • Gør det med alle og placer dem på en bageplade med bagepapir.
  • Dæk snurrerne med et viskestykke og lad dem hæve et lunt sted i 45 minutter.
  • Bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter. Hold øje med dem – er dine snurrer lidt mindre, skal de måske kun have 10-12 minutter. De er færdige, når de er godt gyldne.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments