Brownie – den bedste opskrift

Brownie - den bedste opskrift på brownies

Har du nogensinde smagt verdens bedste brownies? Hvis ikke, så stop søgningen for jeg har nemlig fundet opskriften til dig. Den er lige her, den er virkelig nem og så smager den bare som en stor, smækker-lækker trøffel-kage. Hvis du derimod mener, at du allerede har smagt verdens bedste… Så tag lige og prøv den her også og vend tilbage, hvis du nu skulle være uenig. Man kan aldrig bage en brownie for meget vel?

Opskrift på den bedste brownie

Det er ikke en sund kage. Tværtimod. Men hvis man skal synde, så skal det også gøres ordentligt. Sukker, chokolade, smør – ja der er alt det gode i. Det er til gengæld heller ikke en kage, hvor man kan spise et kæmpe stykke. Efter min mening er kagen bedst efter minimum et par timer på køl, og du kan sagtens lave den et par dage i forvejen.

Server gerne med en frisk frugt og en kugle vaniljeis. Så er der næsten ikke et øje tørt. Du skal sagtens tilføje hakkede valnødder, hasselnødder eller mandler, inden du hælder dejen i formen. Det er altid en vinder herhjemme, når jeg skal have gæster. Jeg har også nogle gange gemt et par rester og lavet luksus romkugler af det.

Er du på udkig efter brownies uden mel, kan du finde glutenfri brownies på bloggen. Det kunne også være en rocky road brownie.

Brownie - den bedste opskrift på brownies
Brownie - den bedste opskrift på brownies

Brownie

Det her er den bedste opskrift på brownie. Den er sej, tung og intens og smager lækkert af mørk chokolade. Lav den plain som fremgangsmåden nedenunder og tilføj hakkede, ristede mandler, hvid chokolade eller kokos. Kun fantasien sætter grænser.
5 fra 2 stemmer
Antal: 12 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse40 minutter

Ingredienser

  • 250 g mørk chokolade ( 70 %)
  • 130 g smør
  • 5 æg
  • 375 g sukker
  • 65 g hvedemel
  • ¼ tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 2 spsk kakaopulver

Køkkenudstyr

  • Kageform

Fremgangsmåde

  • Hak chokoladen groft.
  • Kom det i en skål sammen med smørret og smelt det over vandbad.
  • Pisk æg og sukker sammen, uden at det bliver for luftigt.
  • Vend forsigtigt chokolade-smør-blandingen ind i æggene med en dejskraber eller lignende.
  • Bland mel, bagepulver, salt og kakao i en skål og sigt det ned i blandingen. Rør dejen godt igennem med dejskraberen – men forsigtigt.
  • Kom bagepapir i en ca 22×22 cm firkantet form og hæld dejen ned i formen.
  • Tænd ovnen ved 170 grader varmluft og bag kagen i ca 40 minutter – den skal være en lille smule ubagt i midten, så når du stikker en strikkepind eller lignende i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den.
  • Afkøl kagen – den er bedst efter minimum et par timer på køl.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments