Annonce

Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas

Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas

Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas. Uhh det er altså bare guf! Det er ikke længe siden, at jeg så en opskrift af baked oatmeal aka. bagt grød, som jeg blev inspireret af til denne lækre morgenmad. Jeg har før hørt om bagt grød i forskellige varianter, og sidste søndag skulle den altså laves.

Opskrift på bagt grød med bær

Bagt grød er super nemt og virkelig lækkert. Det er lidt som at spise kage til morgenmad, men egentlig er den ret sund og fyldt med gode ingredienser. Jeg har fyldt den med forskellige bær, havregryn, ingefær og citron og toppet med en sprød kokos-nøddeknas. Biks retten sammen, smid den i ovnen, tag en kop kaffe og nyd din stille morgen, indtil hele hytten dufter og morgenmaden er klar. Jeg har lavet opskriften mange gange siden og serveret den til gæster. Er du vild med bagt grød, så skal du også prøve min bagt grød med pærer og dadler eller bagt grød med æbler a la æblekage.

Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas
Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas

Bagt grød med bær, kokos og nøddeknas

En lækker, sund morgenmad a la bagt grød med bær, kokos og nøddeknas. Opskriften er til 4-5 personer og kan spises, som den er eller med kold mælk/yoghurt til. Den er både god varm og kold.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt55 minutter

Ingredienser

  • 400 g bær (friske eller optøede fra frost)
  • 175 g havregryn (grovvalsede )
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk ingefær (fintrevet)
  • ½ øko citron (skallen)
  • 2 æg
  • 5 dl mælk
  • 1 vaniljestang (eller ½ tsk vaniljepulver)
  • ½ dl akaciehonning ( eller sirup)
  • 2 spsk kokosmel
  • 1 spsk kokosolie ( + lidt til at smøre formen)
  • 30 g græskarkerner
  • 70 g mandler

Fremgangsmåde

  • Smør en form (ca 20×25 cm) med lidt kokosolie. Fordel bær på bunden af formen.
  • Bland havregryn, citronskal, revet ingefær, korn fra vaniljestangen, bagepulver og en drys salt i en skål og fordel det udover bærrene.
  • Pisk æg og mælk sammen.
  • Bland mandler, græskarkerner, akaciehonning, kokosmel og kokosolie med hænderne i en lille skål.
  • Hæld æggemassen udover bær og gryn og fordel nøddeblandingen ovenpå.
  • Bag grøden i 40 minutter ved 180 grader, til nødderne er sprøde og grøden har sat sig.
  • Lad den køle lidt af og nyd den alene eller med mælk/yoghurt til.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments