Honningbrød

Honningbrød

For mig er der virkelig noget nostalgisk ved duften af dette honningbrød, der breder sig i huset. Min mor lavede det altid til jul, da jeg var yngre, og nu er det min tur til at lave min egen version. Vi kan måske diskutere, om det skal hedde ‘kage’ eller ‘brød’, men uanset hvad er det lynhurtigt at bikse sammen, smager så godt og er for mig næsten obligatorisk i julemåneden. En rigtig juleopskrift.

Opskrift på honningbrød

Dette honningbrød har en sprød skorpe og et saftigt indre og masser af smag fra julekrydderier. Honningen giver en lækker, nærmest lidt sej midte, præcis som et honningbrød efter min mening skal have. I et traditionelt honningbrød tilføjes der ofte syltet appelsinskal/sukat, men det er jeg ikke så vild med. Hvis du kan lide det, så kan jeg sagtens anbefale at tilsætte et 1 spsk eller 2 i dejen. Der er ingen fedtstof i et brødet, men der er til gengæld både en del sukker og honning. Men det er virkelig også det, der gør det til et honningbrød.

Er du vild med honningbrød, skal du prøve ingefærkarameller med honning eller verdens bedste brunkager.

Honningbrød
Honningbrød

Krydret julebrød

Dette julebrød eller måske nærmere julekage er fyldt med varme julekrydderier som kanel, kardemomme, nelliker og ingefær samt rosiner og ristede mandler, der giver en skøn krydret julesmag. Det er aller bedst lunt med et lag koldt tandsmør – og selvfølgelig en god kop the, men det kan også sagtens spises dagen efter. Her kan du eksempelvis opbevare det i køleskabet og skære skiver herfra. Eller måske endda riste det i en brødrister.

Honningbrød
Honningbrød

Honningbrød

Et krydret og saftigt honningbrød med rosiner, mandler og masser af krydderier. Perfekt med tandsmør på til jul.
5 fra 5 stemmer
Servings: 1 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse45 minutter

Ingredienser

Køkkenudstyr

  • Brødform

Fremgangsmåde

  • Varm honning, sukker og appelsinsaft forsigtigt op i en gryde, til sukkeret er smeltet. Lad det afkøle lidt.
  • Bland mel, natron, krydderier, rosiner og hele, ristede mandler i en skål.
  • Pisk hurtigt ægget i den let afkølede honningmasse og rør det sammen med de tørre ingredienser.
  • Kom dejen i en smurt rugbrødsform (cirka 28 cm).
  • Bag brødet ved 170 grader varmluft i cirka 45 minutter.
  • Lad det afkøle lidt og spis med koldt smør. Opbevar resten i en pose, gerne på køl.

Har du bagt min opskrift, vil jeg elske at høre fra dig! Tag mig også gerne på Instagram med @annabartels eller #annamad.

Del med nogen du holder af

14 kommentarer

    • Taaaak Camilla – det er det virkelig også, helt sikkert en favorit herhjemme!
      Det er jeg sikker på, at der er mange, der er enige med dig i. Det kan du sagtens gøre 😉

  1. Mhm det ser lækkert ud Skal ægget piskes i med elpiskeris eller bare piskes lidt med håndkraft?

    • Hej Tanja.
      Det kan du også tro, at det er!
      Du kan sagtens piske med håndkraft og et piskeris – jeg håber, at du kan lide det 🙂

  2. 5 stars
    God aften Anna,
    da jeg så din opskrift tidligere i dag, da tænkte jeg, at den vil jeg bage til en god kop the.
    Den blev bare så god og helt perfekt, min datter elsker honninghjerter og den er jo lidt i samme dur 🙂
    Tak for inspirationen og jeg kan sagtens anbefale dit honningbrød til alle omkring mig 🙂
    Glædelig juletid ønskes du herfra 🙂

    • Hvor er du sød Tina! Og hurtig.
      Jeg er meget imponeret og glad over dine søde ord.
      Jeg er så glad for, at I begge var glade for honningbrødet 🙂
      Glædelig jul til dig og dine også.

  3. Kære Anna
    Bagt dit lækre honningbrød men dejen blev meget fast (så fast så jeg kunne forme den med hænderne uden den klistrede næsten) og brødet hævede ikke rigtig… Mon du kan greje hvad der gik galt? Det smager stadig skønt:); Bh Rie

    • Kære Rie
      Det lyder underligt. Jeg har lige bagt det, og der var det slet ikke et problem. Du har fulgt opskriften til punkt og prikke?
      Hvis dejen var meget fast, har du måske ladet honning/sukker/appelsin køle for længe.
      Men dejen er fast i forvejen – fastere end en almindelig kage/bananbrød.
      Dejligt at det dog stadig smagte skønt! Håber du har lyst til at give det endnu et forsøg 🙂
      Kh Anna

      • Jo dobbelt tjekkede godt om jeg havde glemt noget 🙂 skal man kunne hæle dejen i formen? Jeg prøver igen 🙂 tak for hurtigt svar!!

        • Dejen er ret drøj i det, så man skal kunne skubbe den ned i en form med en dejskraber.
          Man kan ikke hælde den i – i hvert fald ikke uden at efterlade noget i skålen 🙂

  4. 5 stars
    En virkelig lækker kage. Jeg brugte citronsaft da jeg ikke havde appelsiner. Det giver en herlig frisk smag.
    Jeg kom valnødder i da min mand ikke tåler mandler. Virkelig lækkert.

  5. 5 stars
    En himmelsk kage, puttede valnødder og pommeren skal i. Skulle bage 15 længere… Uhm den kan glide ned, med fornøjelse

5 from 5 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering