Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin

Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin

Jeg delte denne kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin på min Instagram den anden dag, og I var en del, der spurgte efter opskriften. Så selvom billederne er taget med min telefon, så får I den altså her. Det er muligvis en af de bedste kartoffelpizzaer, jeg har fået og i hvert fald den bedste, jeg har lavet selv. Pizza er nemlig aldrig en dårlig ide. Jeg har tidligere lavet en kartoffelpizza med gedeost og en sød kartoffel pizza, og det var heller ikke dårligt.

Opskrift på kartoffelpizza med mascarpone

Kartoffelpizza med mascarpone er undervurderet, hvis du spørger mig. Man behøver nemlig ikke tomatsauce på pizza – en hvid pizza kan virkelig også noget. Hvis den bliver lavet rigtig og er snasket og ikke tør. Der skal okay med mascarpone på, og der skal dryppes lidt olivenolie på toppen. Med kartofler, løg og rosmarin. Helt simpelt. Det smager SÅ godt, og jeg fik klart overbevist mine medspisere denne aften. Der skal mere kartoffelpizza på menuen herhjemme.

Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin

Vegetarpizza med kartofler og ost

En klassiker på pizza er ofte kød som eksempelvis pølse eller skinke, men jeg elsker nu også en god vegetarpizza med kartoffel. Du spiser denne kartoffelpizza, og du savner på ingen måde kød. Den er fyldt med smag og snask trods det. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg en gang imellem også topper med tynde skiver af chorizo, da de bidrager med endnu mere smag, og jeg kan også finde på en toppe med små klatter af pesto eller måske friske tomater. Den er dog virkelig god, som den er, og jeg er sikker på, at du vil elske den.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin

Kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin

Den allerbedste kartoffelpizza – helt enkelt med mascarpone, kartofler, rosmarin, olivenolie og havsalt. Min yndlingspizza.
4.49 fra 27 stemmer
Servings: 4 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hævetid2 timer

Ingredienser

Pizzadej

  • 3,75 dl vand (lunkent)
  • 1,5 tsk fint salt Reklame for Med24
  • 20 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 4 dråber citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
  • 600 g tipo 00 mel (almindelig hvedemel kan også bruges)

Topping

  • 1 pose små kartofler (eller 3-4 bagekartofler)
  • 250 g mascarpone
  • 2 kugler mozzarella
  • 1 løg
  • frisk rosmarin
  • flagesalt Reklame for Med24
  • olivenolie

Noter

*det er nemmere at rulle din dej ud mellem to stykker bagepapir

Køkkenudstyr

  • Kagerulle

Fremgangsmåde

Pizzadej

  • Rør gær ud i det lunkne vand.
  • Rør derefter sukker, citronsaft, olivenolie og salt i.
  • Ælt melet i og ælt i 5-10 minutters tid – med armkraft eller røremaskine.
  • Lad din dej hæve i 2 timers tid et lunt sted under et klæde.

Topping

  • Når dejen har hævet færdig: Tænd ovnen på så højt som muligt (almindelig ovn) og lad dem varme op med en bageplade i.
  • Skær kartofler så tyndt som muligt og kom dem op i en skål, dæk med kogende vand og lad dem trække i 5-10 minutter. Bruger du mandolinjern kan du skære dem så tyndt, at de ikke behøver trække i kogende vand.
  • Hæld vandet fra og dup kartoflerne tørre i et viskestykke.
  • Skær løg i tynde skiver.
  • Del dejen i to og rul dem ud på hvert sit stykke bagepapir drysset med lidt mel*.
  • Smør mascarpone ud i et tyndt lag på pizzaen.
  • Fordel kartoffelskiver ovenpå – de skal dække det hele men ikke ligge i lag.
  • Fordel løg ud over og drys med rosmarin.
  • Bræk mozzarella i små stykker og fordel på dine pizzaer.
  • Dryp med lidt olivenolie og drys med flagesalt.
  • Træk bagepapir med pizza over på den brandvarme bageplade og bag én pizza ad gangen i cirka 10-15 minutters tid, til den er sprød og gylden.
Del med nogen du holder af

27 kommentarer

  1. 4 stars
    Har længe ledt efter en god pizzadejs opskrift, som ikke var en koldhævet! Har endelig fundet en! Dejen bliver dejlig tynd og fast

  2. Glæder mig til at prøve den. Kan man fryse pizzaen ned, hvis man ikke når at spise den hele?

  3. Hvordan bliver kartoflerne møre på 10 minutter? Jeg kæmper med at få mine kartofler stegt nok.

    • Hej Charlotte
      Jeg gør én af to ting:
      Har jeg et mandolinjern, kan jeg skære dem helt tyndt ud, og så når de at blive tilberedt i ovnen.
      Har jeg ikke et, gør jeg som skrevet her i opskriften. Skærer dem helt tyndt ud (så tyndt som muligt) med en skarp kniv, overhælder dem med kogende vand i en skål og lader dem trække i 5-10 minutter. Dupper dem tørre og kommer dem på pizzaen. Så skal de nok blive tilberedte efter en tur i ovnen. Hvis det stadig ikke virker for dig, kan du overveje at koge dem (efter du har skåret dem tyndt ud) i et par minutter.
      Kh Anna

  4. 5 stars
    Sindssygt lækker opskrift! Vi kom en lille smule stegte bacontern på, og det smagte som englene sang 👼
    Vil helt sikkert bruge dejen fremover til alle mine pizzaer. Den er nem at få tynd, og den er sprød og med god smag 👍

    • Hvor er det skønt at høre Sandra!
      Kunne sagtens forestille mig, at bacon er godt. Jeg kan også anbefale en stærk pølse eller tynde skiver af chorizo.
      Tak for din kommentar 😀
      Kh Anna

    • Hej Lene
      Desværre ikke. Det tænker jeg dog sagtens, at du kan eksperimentere med.
      Man bruger jo en del mindre tørgær end frisk gær, så mængden skal du lige slå op. Men ellers burde det ikke være et problem 🙂
      Kh Anna

  5. 1 star
    Det var virkelig en tam oplevelse.
    Metoden med overhældning af kogende vand på kartoflerne fungerede slet ikke.
    Jeg gav endda pizzaen ekstra tid i ovnen.
    For at undgå madspild måtte vi putte rigtig god ost ovenpå.
    Nej den opskrift er skrottet.

    • Hej Karin
      Jeg er virkelig ked af, at du har haft en dårlig oplevelse. Det her er en opskrift, jeg laver ofte, og jeg kan også se, at den er virkelig godt anmeldt af alle andre, der har prøvet den. Jeg tror desværre, at det lyder som om, at du har skåret dine kartofler for tykt. Jeg kan, hvis jeg skærer dem helt tyndt på mandolinjern, faktisk undgå at skulle hælde vand over – dér når de at tilberede i ovnen. Kartoflerne skal skæres helt tyndt, og det kan også sagtens skæres tyndt nok med en skarp kniv, og så nå at tilberedes hvis du lader dem trække i kogende vand, som skrevet i opskriften. Jeg håber, at du vil prøve igen og skære kartoflerne tyndere. Kan du ikke det, kan du evt. overveje at koge dem et minut eller to, men det burde helt bestemt kunne lade sig gøre uden.
      Kh Anna

  6. 5 stars
    rigtig god opskrift har lavet den 2 gange nu og i dag er 3 gang min familie elsker den og får altid ros for den jeg putter altid chorizo og pesto på.

    • Hej Isa
      Hvor er det dejligt at høre. Og super lækkert med chorizo og pesto også – det kan jeg også godt finde på 🙂
      Kh Anna

  7. Hej. Jeg vil gerne lave nogle til en fest og derfor fryse dem ned og varme dem, når de skal bruges.
    Skal jeg bage pizzaen helt færdig eller ej inden frost? Jeg er bange for at bunden og kartoflerne bliver tørre

    • Hej Annette
      Tak for din besked.
      Jeg ville nok bage dem et par minutter mindre end normalt, fryse dem ned og så give dem det sidste inden servering. Evt. vente med olivenolie og salt til sidste omgang bagning, så det giver lidt ekstra.
      Jeg skal dog sige, at pizza klart er bedst friskbagt. Jeg tror, at jeg, hvis jeg var dig, ville teste på forhånd, om de bliver bedst ved at lune dem igen ved lave grader eller give dem en hurtig tur ved høj temperatur. Og så ville jeg lade pizzaerne tø op på køl natten over inden de varmes for at bibeholde så meget fugtighed som muligt.
      Jeg håber, at det var en hjælp. God fornøjelse!
      Kh Anna

    • Uh der må jeg være dig svar skyldig Lene. Men det tænker jeg da umiddelbart sagtens, at den kan. Særligt hvis du bager på sådan en plade, og hvis du måske er vant til at bage pizza på grill. Så tænker jeg uden problemer, at denne opskrift også fungerer godt dertil.
      Skriv endelig hvis du tester det.
      Kh Anna

  8. 2 stars
    Jeg havde købt en lækker fuldkornssurdejsbund fra Irma og sprang derfor over delen, der hed “dej”. Til min store overraskelse endte vi med at spise pizza med rå kartofler.

    Du er vist fejlagtigt kommet til at skrive, kartoflerne skal koges oppe i afsnittet “dej”.

    Det er virkelig en skam, jeg lod min tillid til denne ene opskrift.

    • Hej Mathilde
      Jeg beklager, at det stod lidt dumt – det kan jeg godt se. Det er ændret nu.
      Men det er sådan med færdigbunde, at de skal have lidt anden tid i ovnen, fordi de er forbagte, og derfor kan man risikere det med kartoflerne, at de bliver rå.
      Jeg er ked af, at du giver opskriften en lav karakter, når du ikke har fulgt den med dej og det hele. Det synes jeg ikke er fair for opskriften i hvert fald. Håber du har mod på det igen – enten med hjemmelavet dej eller med kartoflerne som beskrevet. Kartoffelpizza er jo det bedste, men kartoflerne skal selvfølgelig ikke være rå.
      Kh Anna

    • Hej Knud
      Opskriften passer godt med to store pizzaer a la to små bageplader. Del dejen i to og rul den ud til et par mm tykkelse – så får du størrelserne.
      Kh Anna

4.49 from 27 votes (22 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering