Is a la mande / juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauce

14. december 2018

Is a la mande / juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauce

Jeg er vild med ris a la mande – så meget at jeg sagtens kan spise 3 portioner. Men jeg kender også flere, der ikke er fan. Derfor har jeg i dagens opskrift lavet et alternativ til risalamande men med mange af de samme elementer. En lækker lækker lækker juleis med marcipan, mandler, mørk chokolade og kirsebærsauce. Eller is a la mande som jeg kalder den. Opskriften har jeg lavet i samarbejde med Lidl og deres nye serie af gourmetkok Wassim.

For et par uger siden var jeg med vandflyveren til Århus (så sjovt!) for at spise frokost på restaurant Frederikshøj, hvor Wassim havde lavet en treretters menu med de nye produkter. En produktserie jeg er blevet meget positivt overrasket over. Det er virkelig kvalitetsprodukter, og mange af dem er økologiske og kommer fra små producenter i Danmark. Det er altså håndværket og de lokale traditioner, der er i fokus, og jeg er vild med det. Du kan få alt fra frisk pighvar, lækre typer af mel fra Skærtoft Mølle, hel dansk øko kylling, forskellige mayo’er med fx løvstikke eller jordskokker fra Mayoriet på Samsø til økologisk marcipan eller småkager fra Mols Organic. Det er produkter, jeg gerne vil køre de 3 km længere på cykel for.

Andre alternativer til risalamande: Islagkage med saltkaramel og brownie / Panna cotta med karamel og hindbærcoulis / Sprød kokosmarengs med chokolade og æbleskum / Kaffe cheesecake med chokolade og saltkaramel 

Juledessert som alternativ til ris a la mande

Opskriften jeg har lavet i dag tager som sagt udgangspunkt i et alternativ til risalamanden og de lækre produkter fra Lidl. Jeg kalder den en slags is a la mande, da der indgår mange af de samme ting, som du kender derfra. Fløde, vanilje, smuttede mandler, kirsebærsauce. Og så har jeg tilføjet lækker øko marcipan og mørk chokolade. Og det smager helt sindssygt godt. Faktisk ret meget af risalamande, bare uden ris og hele grødelementet. Især hvis du serverer med ekstra af den lækre kirsebærsauce med vanilje.

Denne juleis er super nem at lave, fordi du kan lave den uden ismaskine. Den er lavet på piskefløde, og det er derfor en parfait. Jeg har dog vendt æggehvider pisket med lidt sukker i, en marengs faktisk, hvilket gør isen lidt lettere i konsistensen og maven, end hvis det havde været ren fløde. På billederne her har jeg serveret den som kugler, men jeg vil anbefale at fore formen med film, skære isen ud i skiver og servere med ekstra kirsebærsauce. Det er en del nemmere og finere måde at anrette på.

Følg med i nye kampagner og tilbud på Lidl’s Facebook her og find flere af Wassims produkter lige her eller i butikkerne.

Is a la mande / juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauceIs a la mande / juleis med marcipan, mandler og kirsebærsauce

Is a la mande med marcipan, mandler og kirsebærsauce (til 6-8 personer)

Så nemt er det: Start med at skære marcipan i små tern og hakke mørk chokolade og smuttede mandler groft. Pisk æggehvider luftige og derefter til en stiv marengs med halvdelen af sukkeret. Pisk fløde til flødeskum i en anden skål. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos med den sidste halvdelen af sukkeret. I en tredje skål skal du piske æggeblommer med vaniljesukkeret til en lys og luftig æggesnaps.

Vend de luftige æggehvider forsigtigt i æggeblommerne og vend derefter flødeskummet i. Rør marcipan, mandler og chokolade i også og kom isen i en form*. Swirl et par spsk kirsebærsauce på toppen og kom den i fryseren natten over. Tag isen ud 5-10 minutter før. Tag isen ud af formen og server den med ekstra kirsebærsauce ved siden af.

___

*Hvis du nemt vil kunne få isen ud og måske skære den i skiver i stedet for kugler, så kan du dække formen med husholdningsfilm, så det går lidt udover siderne. Hæld iscremen i, swirl med kirsebærsauce, fold filmen inderover og frys den. Så kan du nemmere hive isen op og skære den ud.

  • Reply
    Anna Nordenlund
    14. december 2018 at 14:58

    Det lyder seriøst SÅÅÅÅÅ lækkert, Anna! Jeg stemmer for at vi spiser det der næste gang vi ses! (indsæt savle-emoji her)

    • Reply
      Anna Bartels
      14. december 2018 at 15:03

      Ih tak søde Anna! Den var seriøst SÅ god! Og det er en kæmpe deal ❤️

  • Reply
    Tina
    14. december 2018 at 16:35

    Glædelig 4.december!
    Ej et godt alternativ:-)
    Vi er løbet lidt træt i det tunge julemad.
    Aften hilsner og en dejlig weekend til dig:-)

    • Reply
      Anna Bartels
      15. december 2018 at 0:44

      Jeg håber, at I vil teste det af!
      Dejlig weekend til dig også Tina ☺️✨

  • Reply
    Jakob
    2. juli 2019 at 16:02

    Hej Anna. Hvis jeg benytter vanilla sukker istedet for vanillastang, hvad er forholdene så – hvor meget af sukkeret skal så fjernes? Tak.

    • Reply
      Anna Bartels
      2. juli 2019 at 16:10

      Hej Jakob. Hvis du nu kommer en spsk vaniljesukker i, så fjerner du bare 1 spsk af det andet sukker.
      Held og lykke med isen! Bare det var mig, der skulle spise den 😉
      Vh Anna

  • Reply
    Frederikke
    9. december 2019 at 22:05

    “kom isen i en form. Swirl et par spsk kirsebærsauce på toppen. Dæk formen med husholdningsfilm, så det går lidt udover siderne. Hæld iscremen i, fold filmen inderover og kom i fryseren natten over”. Man har lige hældt isen i formen og puttet husholdningsfilm over. Hvad er så iscremen som skal hældes i noget og fold filmen over igen?? Lidt forvirring herfra, men ser super lækkert ud!!

    • Reply
      Anna Bartels
      10. december 2019 at 9:10

      Hej Frederikke. Åh jeg tror, at jeg har skrevet det i en forkert rækkefølge. Formen skal have film indeni, inden isen hældes i. På den måde kan man nemmere få isen op og skære den i skiver, hvis man vil det, når den skal serveres. Men jeg gjorde det faktisk, som det lyder som om, du har gjort. Og begge dele er fint. Det handler bare om, hvordan du vil servere det. Kugler eller skiver 🙂
      Håber det giver mening? Og at du kan lide isen 😀

  • Reply
    Anna Aamand
    13. december 2019 at 22:39

    Hej Anna
    Kan jeg mon bruge min gode ismaskine til is a la manden. Den ser lækker ud.
    Hilsen Anna

    • Reply
      Anna Bartels
      14. december 2019 at 13:13

      Hej Anna.
      Ja det kan du godt, men det behøves slet ikke.
      Det er en parfait og skal derfor ikke sættes i en ismaskine.
      Tror ikke det vil gøre en forskel for konsistensen og være nemmere uden 🙂
      Kh Anna

Svar