Rødbederåkost med æbler og nødder

rødbederåkost

Jeg er ret vild med salater, fordi, at der er så mange muligheder. Du kan putte de fleste ingredienser i en salat og stadig få det til at smage godt. Der er salater, der passer bedst til fisk, nogle til kød og andre kan du spise alene uden tilbehør. Du kender jo sikkert den klassiske råkost med gulerødder, men i denne omgang får du et twist på den gamle klassisker. I stedet for gulerødder har jeg nemlig brugt rødbeder som en rødbederåkost.

Opskrift på rødbederåkost

Jeg er ret vild med denne rødbederåkost, fordi den har det hele, som en salat skal have. Den er saftigt og frisk fra æblerne, farvestrålende fra rødbeder og persille, og så har den det sprøde, saltede fra nødderne. Ovenpå er der så hældt en sød og syrlig olie/citron/honning dressing. Nødderne er ristede på panden med gurkemeje, muskat, salt og honning, som gør dem både krydrede, salte og karameliserede, og det passer super godt til denne salat. Hvis du ville have nødderne mere enkle, kan du nøjes med salt og honning.

Er du vild med rødbeder, så skal du også prøve min opskrift på rødbedetatar med estragonmayo og vesterhavsost, mine sunde rødbedevafler eller måske saftige kyllingefrikadeller med rødbede og hytteost.

rødbederåkost

Rødbederåkost

En sprød og lækker råkost med rødbeder, æble og krydrede ristede nødder og frø. Dejligt tilbehør til kylling eller fisk til 3-4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 2 rødbeder (store )
  • æble (syrligt-sødt)
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • citronsaft
  • 1 håndfuld nødder (fx hasselnødder og mandler)
  • 1 spsk hørfrø (kan undlades)
  • salt
  • ½ tsk gurkemeje
  • muskatnød
  • 1 spsk honning

Fremgangsmåde

  • Forbered de krydrede og ristede nødder ved at hakke mandler og hasselnødder groft.
  • Varm en tør pande op på mellem-høj varme og hæld nødderne på.
  • Når nødderne har ristet lidt, skal du drysse med lidt salt, gurkemeje og et drys fintrevet muskat (efter smag).
  • Hæld derefter hørfrøene på, men pas på, for de begynder nærmest at poppe.
  • Hæld honningen over og bland det hele godt sammen. Lad det køle af på en tallerken.
  • Skræl rødbederne og riv dem groft på et rivejern. Kom det i en skål.
  • Skær æblet i tern, hak persille groft og kom det ned til rødbederne.
  • Rør olivenolie, honning og citron og smag dig frem efter en god balance mellem sødt og surt.
  • Vend dressingen i salaten og drys nødderne over.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments