Lakridsis

Uimodståelig lakridsis

Jeg sidder og drømmer tilbage til denne uimodståelige hjemmelavede lakridsis, jeg lavede for et par weekender siden. Det er virkelig en af de bedste is, jeg nogensinde har smagt – og den bedste, jeg nogensinde selv har lavet. Jeg eksperimenterede lidt med en basis isopskrift, og det blev til denne uimodståelige lakridsis.

Opskrift på lakridsis

Isen er dejlig cremet og har en perfekt smag af lakrids. Hvis du ikke er så vild med lakrids, kan du sagtens komme andre smagsgivere i i stedet for. Jeg skal ihvertfald arbejde videre med ingredienser som bær, chokolade, cookie dough, karamelliserede nødder… Åhh der er jo så mange gode valgmuligheder! “Desværre” er isen utrolig nem at lave, så jeg kommer jo nok til at lave den igen snart. Er du vild med is, så bør du også prøve min cookie dough is, min hasselnøddeis eller nogle af mine andre isopskrifter.

Uimodståelig lakridsis
Hjemmelavet is uden ismaskine

Is bliver bedst på ismaskine – jeg skal ikke lyve for dig. Men hvis du ikke har sådan en, kan du komme den i en beholder og derefter i fryseren. Bare husk at røre i isen ca. hver halve-hele time, indtil konsistensen af som softice for at undgå de værste iskrystaller. Kom så først lakridssirup på, når konsistensen er tyk.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Uimodståelig lakridsis
lakridsis

Lakridsis

Lækker, cremet og smagsfuld hjemmelavet lakridsis. Den er nem at lave og giver en lille liter is.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 liter
Forberedelse15 min
Tilberedelse15 min
Frysetid3 t

Ingredienser

  • 1 dl sukker
  • 4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
  • dl sødmælk
  • dl piskefløde
  • 2 tsk rålakridspulver (fx Bülow)
  • 1 spsk lakridssirup (fx Bülow – kan udelades)

Køkkenudstyr

  • Ismaskine

Fremgangsmåde

  • Pisk sukker og æggeblommer luftigt – det tager et par minutter.
  • Kom mælken i lidt ad gangen, mens du pisker.
  • Pisk fløden stiv i en anden skål. Vend den forsigtigt i æggemassen.
  • Kør massen på en ismaskine. Imens isen kører rundt drysser du lakridspulver i.
  • Når isen er som tyk softice, kommer du det i en beholder.
  • Fordel lakridssiruppen over isen i tynde stråler og “swirl” det rundt ovenpå isen.
  • Du kan sagtens spise isen med det samme, men jeg vil anbefale at sætte den i fryseren i nogle timer, så den kan sætte sig lidt mere.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments