Sunde kanelsnegle med æble og mandler

Sunde kanelsnegle med æble og mandler

Sunde kanelsnegle med æbler og mandler. Jeg kan godt lide at få noget til min kop aften-the i hverdagene. Kender I det? Det behøver ikke at være det store. Noget frugt, peanutbutter eller mørk chokolade for mig. Jeg vil helst (prøve at) undgå de syndige sager i hverdagene, og det kan altså godt være en udfordring, når lækkersulten melder sig. Oven i det har jeg de sidste uger snakket om kanelsnegle med flere af mine veninder, til jeg nærmest ikke kunne fokusere på andet. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte slå det sammen og lave nogle sunde kanelsnegle, der kunne smides i fryseren og tages op, lunes i ovnen og spises i hverdagene, når lysten melder sig.

Sunde kanelsnegle med æbler

Her er de så. I har været flere, der har efterspurgt opskriften, siden jeg teasede med et lille billede på Insta-story (@annabartels). Derfor får I i dag opskriften, så I kan være klar til at imødekommende jeres lille lækkersult også. Kanelsneglene er lavet på en grov dej og er fyldt med æblemos, kanel, en smule smør og grofthakkede mandler. Du vil sagtens kunne lave mos af pærer eller måske bananer, selvom banansmagen trænger lidt mere igennem. Du kan også sagtens bruge andre nødder, tilføje tørrede frugter eller hakket mørk chokolade. Og husk at de også er gode som eftermiddagssnack, til madpakken eller sund dessert 😉

Er du på udkig efter almindelige syndige kanelsnegle, så kan du finde en opskrift en opskrift på kanelsnegle med æbler og marcipan.

Sunde kanelsnegle med æble og mandler
img_4025

Sund dessert eller eftermiddagssnack

Vi kender jo nok allesammen den lille lækkersult, der kommer om eftermiddagen eller efter aftensmaden. Det gør jeg i hvert fald. Og det er præcis, hvad disse sunde(re) kanelsnegle er til for. Hvordan vi betegner ordet “sundt” er sikkert individuelt, men opskriften her er med fuldkorn og kun med 1 spsk honning og ligeså smør. De smager selvfølgelig ikke som almindelige syndige kanelsnegle, men som en hverdagskanelsnegl klarer de det ret fint (hvis du spørger mig).

img_4015
Sunde kanelsnegle med æble og mandler 1

Sunde kanelsnegle med æble og mandler

Her får du opskriften på 16 små sunde kanelsnegle med æbler og mandler til lækkersulten
4.75 fra 4 stemmer
Servings: 16 stk
Forberedelse40 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hævetid1 time 30 minutter

Ingredienser

Dej

  • 30 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 1 spsk honning Reklame for Med24
  • 3 spsk kokosolie Reklame for Med24 (smeltet )
  • ¾ tsk fint salt Reklame for Med24
  • 1,5 tsk stødt kardemomme Reklame for Med24
  • 250 g hvid hvedemel (eller andet fint groft mel)
  • 180 g hvedemel Reklame for Med24

Fyld

  • 1,5 dl æblemos (fx kogt af et par modne, søde æbler)
  • 2 spsk smør (blødt)
  • 1 spsk honning Reklame for Med24
  • 2 spsk stødt kanel Reklame for Med24
  • 1 håndfuld mandler Reklame for Med24 (ristede)

Køkkenudstyr

  • Ildfast fad
  • Kagerulle

Fremgangsmåde

  • Lun mælken til lillefingervarme og opløs gæren heri.
  • Kom det i en skål, gerne røremaskine og rør honning, salt, kokosolie og kardemomme i.
  • Ælt melet i lidt ad gangen.
  • Ælt dejen godt i 10 minutter.
  • Lad den hæve lunt under et klæde i 1-1,5 time.
  • Rul dejen ud til et rektangel på 2-3 mm tykkelse på et let meldrysset bord.
  • Rør æblemos, smør, honning og kanel sammen til fyldet og smør det på dejen.
  • Hak nødderne fint og drys dem udover.
  • Rul dejen sammen til en roulade på den lange led og skær den ud i cirka 16 stykker.
  • Stil sneglene med lidt mellemrum i et ovnfast fad foret med bagepapir.
  • Lad dem efterhæve lunt i 30 minutter under et klæde.
  • Bag dem ved 180 grader varmluft i cirka 20-25 minutter. Hvis du laver dem enkeltvis på en bageplade, skal de ikke have mere end cirka 18 minutter.
Del med nogen du holder af

9 kommentarer

    • Hej Lykke. Hvis du bruger hvid hvede (de 250 g – som jo er rig på kostfibre men lys i farven), tror jeg godt, at du kan bruge hel fuldkornsmel (de 180 g). De bliver dog lidt mere grove 🙂

  1. Hejsa… ved du tilfældigvis hvad næringsværdien er, hvis man laver 16 som du skriver 🙂

    • Hej Tina
      Nej, det ved jeg desværre ikke. Men jeg er sikker på, at man kan regne det ud, hvis man bruger et værktøj til det på nettet 🙂
      Kh Anna

4.75 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering