Sunde chokolademuffins

Sunde og proteinrige chokolademuffins med hytteost og æg

At disse sunde chokolademuffins faktisk er glutenfrie, kun sødet med dadler og indeholder en rimelig mængde protein var egentligt ikke det vigtigste, da jeg lavede opskriften. Det er sådan, at min kæreste træner op til en iron man, og det betyder, at der bliver spist lidt mere hjemme hos os, end der plejer. Særligt på snackfronten. Og derfor har jeg besluttet mig for at lave nogle sundere snacks, til ham og jeg, der vil være perfekte til eftermiddagssulten, og som oven i købet er rimelig sunde.

Opskrift på sunde chokolademuffins

Det er jo selvfølgelig altid lidt svært det der med at kalde noget for sunde chokolademuffins, for hvad betyder “sundt”? For mig har det noget med gode ingredienser at gøre, og ting der er gode for min krop. Det vil jeg vove at påstå, at de her er. De består primært af havregryn, kakao, hytteost og æg, og så er de sødet med dadler, smagt til med lidt kaffe og vanilje og tilsat lidt hakket, mørk chokolade. Du må ikke forvente en klassisk chokolademuffin, men du må gerne forvente en svampet muffin med god kakaosmag.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve mine opskrifter på sundere cookies med nøddesmør eller måske hjemmelavede muslibarer med nødder og tørret frugt.

Sunde chokolademuffins opskrift med dadler og havregryn. Sukkerfrie og glutenfrie

Lækre proteinmuffins med hytteost og æg

Disse sunde chokolademuffins er ikke lavet med målet om proteinrige muffins, men jeg synes nu alligevel er det er dejligt, at de indeholder en rimelig mængde naturlig protein – altså ikke proteinpulver. Jeg spiser ikke selv så meget kød, og derfor er det en fin måde at få lidt protein på, og til en der træner meget, er det jo også vigtigt. De er derfor super, både til dig der træner, men også til dig der bare gerne vil have en sød og sundere eftermiddagssnack eller dessert som aftenen, der kan stille den søde tand.

Glutenfri snack uden tilsat sukker

Jeg har brugt havregryn til disse muffins, og de er derfor uden mel. Derudover har jeg sødet med dadler og en smule vaniljesukker. Det sidste kan du undlade eller erstatte med vaniljepulver, hvis det skal være uden tilsat sukker. Du vil nemt kunne vende hakkede nødder i dejen, kokosflager eller måske noget andet, du er glad for.

Jeg tror, at hvis du rubber neglene, så kan du lave disse muffins på under 25 minutter. Dejen tager max 5 minutter at lave, og så skal du ellers bare scoope den op i nogle forme og bage dem i 15 minutters tid i ovnen. Og så er de altså geniale at have i fryseren, så du kan tage nogle stykker op .

Laver du en af mine opskrifter som fx disse sunde chokolademuffins, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Sunde chokolademuffins opskrift med dadler og havregryn. Sukkerfrie og glutenfrie
Sunde og proteinrige chokolademuffins med hytteost og æg

Sunde chokolademuffins

Sunde men super saftige og smagsfulde chokolademuffins. Glutenfrie, sødet med dadler og med hytteost for ekstra protein og saftighed. Opskriften giver 12 stk.
4.67 fra 3 stemmer
Servings: 12 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse16 minutter
I alt26 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Fjern sten fra dadlerne og rør instant kaffe ud i det varme vand.
  • Kom alle ingredienser pånær chokolade i en blender, og blend et minuts tid til du har en ensartet, tyk dej.
  • Hak chokoladen og vend ⅔ i dejen.
  • Smør 12 muffinforme godt og fordel dejen heri. Drys med den resterende chokolade.
  • Bag dine muffins i 15-18 minutter, til de er gennembagte.
Del med nogen du holder af

14 kommentarer

  1. Lyder så lækkert 😊 ved du hvor mange kalorier og protein de indeholder pr. Stk?

    • Hej Kirsten
      Jeg vil skyde på, at der er omkring 5-6 g protein pr muffins. Jeg ved desværre ikke ift. kalorier, men jeg ved, at der findes flere beregnere på nettet, hvor du kan regne det ud.
      Kh Anna

  2. Skal det smeltede kokosolie bruges til at smøre formene, eller skal det også i dejen?

    • Hej Sabina
      Godt spørgsmål. Kokosolien skal i dejen. Du skal bruge noget andet til at smøre formene. Det kunne fx være sådan en olie-spray, ekstra smeltet kokosolie eller andet 🙂

      • Jeg har bagt de (alt for) lækre muffins i dag. Jeg brugte mine silikoneforme og har slet ikke haft behov for at smøre dem. 🙂
        Min blender kunne dog ikke klare opgaven, så det blev stavblenderen, der gjorde blandingen færdig. 😉

        • Tak for din kommentar, Anette! Det lyder for skønt. Og virkelig fint tip med silikoneformene.
          Har du lyst til at give opskriften nogle stjerner med på vejen, så må du meget gerne det. Det er oppe i selve opskriften.
          Kh Anna

  3. 4 stars
    Halløjsa
    Jeg har forsøgt mig med denne opskrift for første gang i dag. Den smager rigrigt fint, mwn hvordan skal den være i krummen? Mine blev klæg og meget kompakte. Jeg prøver gerne på ny, hvis de ikke skal være sådan oprindeligt.
    Smil fra Anne Christine Kunak

    • Hej Anne Christine
      Dejligt at høre fra dig. Konsistensen er klart en del mere kompakt end luftige, fordi de er uden mel og med en del fugtige ingredienser.
      Man kan måske lege med hvedemel, flere æg og sådan, men så går meningen måske også lidt af?
      Du kan se, hvordan mine så ud her. Det er ikke en klæg muffins, men den er kompakt, svampet og næsten lidt sund-brownie-konsistens: https://www.instagram.com/p/DBWXaPnM0pY/
      Dejligt at du kan lide dem trods alt.
      Kh Anna

  4. 5 stars
    De er ret lækre som en sundere snack 🥰 min dreng på 3 år er ret vild med dem, det er fedt at have et alternativ til kage fyldt med sukker og så elsker han at være med til at lave dem 😊

  5. Hej de ser lækkre ud , og jeg tænker at prøve dem imorgen , hvordan kan man bedst opbevare dem efter bagning ? Og kan de fryses mvh Christina🙂

    • Hej Christina
      Håber du kan lide dem! Du kan sagtens have dem på køkkenbordet i et døgn eller to (eller på køl), og bliver de ikke spist, så fryser du dem bare. Det kan du sagtens.
      Kh Anna

  6. De er super lækre!

    Når du skriver kakao, er det så ren pulver, eller skal det blandet i vand?

    • Hej Louise
      Godt spørgsmål. Kakaopulver – jeg præciserer lige i opskriften.
      Dejligt du kunne lide det 🙂
      Kh Anna

4.67 from 3 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering