Sprøde artiskokker med urtecreme

Sprøde artiskokker med urtecreme

For ikke så længe siden smagte jeg sprøde artiskokker for første gang, og wow altså det kan noget. Så jeg tænke, at det måtte man da kunne lave en slags servering med inklusiv en god creme, man kunne dyppe i. Sådan blev disse sprøde artiskokker med urtecreme til. En simpel servering der vil gå godt som appetizer eller som en del af flere tapasretter.

Opskrift på sprøde artiskokker med urtecreme

Det er faktisk ret simpel. Kvarte artiskokhjerter stegt sprøde og gyldne i olivenolie lagt bund en bund af en græsk yoghurt-creme med de krydderurter, du har liggende, eller dem du har allermest lyst til. Fx purløg, persille og estragon. Jeg har brugt marinerede artiskokhjerter fra glas, for det kan godt være svært at finde dem. Men det fungerede super.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min hummus med artiskokker eller ovnbagte kartofler med aiolicreme.

Sprøde artiskokker med urtecreme

En perfekt og anderledes appetizer til gæster eller som en del af tapas

Nå men hvordan skal man så spise eller servere denne snack med artiskokker? Jeg kunne sagtens finde på at servere det som appetizer inden en middag i stedet for eksempelvis chips. Det kunne også være en del af tapas eller buffet. Hvis jeg skulle servere pitabrød, wraps eller lignende, kunne det også være lækkert som fyld.

Inspiration til mad med artiskokker

Jeg synes virkelig, at artiskokker fortjener mere opmærksomhed, for det smager så godt. Jeg ved, at flere spiser de hele artiskokker, hvor man hiver blade af og dypper i fx smeltet smør, men man kan ofte køber hjerterne (den indre kerne) fx på glas eller i marinade, og det smager skønt. Som de er eller blendede, friterede eller andet. Jeg har blandt andet lavet en hummus med dem, hvor det er blendet med sammen med kikærterne.

Laver du en af mine opskrifter som fx disse sprøde artiskokker med urtecreme, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Sprøde artiskokker med urtecreme
Sprøde artiskokker med urtecreme

Sprøde artiskokker med urtecreme

Her får du en skøn hapseret bestående af sprødstegte artskokhjerte på en bund af en creme på græsk yoghurt og masser af urter. En perfekt appetizer til 2-4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 300 g artiskokhjerter (køb dem på glas, fx marineret eller i olie)
  • 200 g græsk yoghurt (10%)
  • 2 håndfuld friske krydderurter (fx en blanding af persille, purløg og estragon)
  • ½ stk øko citron
  • salt og peber
  • olivenolie

Noter

Du kan nemt forberede cremen på forhånd, men jeg ville vente med at stege artiskokkerne til lige før servering, så de forbliver sprøde. 

Fremgangsmåde

  • Start med at dræne dine artiskokhjerter.
  • Mine havde ligget i en marinade, hvor der var olie og gode smagsgivere. Hvis dine ikke har det, kan du vende dem med 1 spsk olie og lidt tørrede krydderier som fx timian eller oregano.
  • Hæld olie på en pande, til de netop dækker bunden og tænd op på høj middelvarme.
  • Steg dine artiskokhjerte sprøde på alle sider. Det tager et par minutter på hver side.
  • Lad dem evt. dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Lav cremen ved at blende græsk yoghurt sammen med urter, fintrevet skal fra ½ citron samt et par spsk saft + salt og peber. Fx i en minihakker eller med stavblender. Smag til.
  • Fordel cremen ud på en lille tallerken eller dyb tallerken og dyp med de sprøde artiskokker. Pynt evt. med flere urter.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments