Den du ved nok-kage

den du ved nok kage

Har du nogensinde smagt “Den du ved nok” -kagen? Den kaldes vist også chokolade drømmekage eller gufkage, men jeg kan nu bedst lide navnet “Den du ved nok” – og den passer perfekt til en lidt grå og blæsende søndag. En perfekt klassens time kage, bradepandekage og nem at lave.

Opskrift på Den du ved nok-kage

Engang imellem er det skønt med en rigtig skærekage, og det er lige, hvad dette er. En dejlig søndagskage, som bare passer perfekt til hygge og en kop the. Det er ikke fordi, at det er fancy kage på nogen måde. Det er en luftig chokoladekage med en skøn skøn skøn glasur med kokos og en mild smag af kaffe. Det er klart denne topping, der er det bedste ved kagen. I hvert fald hvis du spørger mig. Er du vild med denne kage, så skal du også prøve min banankage med kaffe og mascarponecreme.

Søndagskagen: Den du ved nok
Søndagskagen: Den du ved nok

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

den du ved nok kage

“Den du ved nok” kage

Den du ved nok-kagen er en skøn og svampet skærekage med den lækreste kaffe-kokosglasur. Opskriften er nok til 8-10 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer
Forberedelse25 min
Tilberedelse25 min
I alt50 min

Ingredienser

Den du ved nok-kage

  • 140 g smør
  • 225 g sukker
  • 2 æg
  • 220 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk kakao
  • dl kærnemælk

Glasur

  • 1 spsk kakao
  • 135 g flormelis
  • 50 g kokosmel
  • 65 g smør
  • 4 spsk brygget kaffe (stærk)

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret til kagen, lad det køle lidt af og bland med kærnemælken.
  • Bland derefter hvedemel, bagepulver og kakao i en skål.
  • I en anden skål skal du piske æg og sukker luftigt.
  • Si melblandingen ned til æggemassen og vend forsigtigt med en dejskraber. Rør derefter smør-mælken i.
  • Beklæd en springform eller en lille firkantet form på ca 22 x 22 cm med bagepapir og hæld dejen ned i.
  • Bag kagen i ca 25 minutter ved 185 grader – tjek med en en lille pind/gaffel at kagen er bagt hele vejen igennem.
  • Lad kagen afkøle lidt, imens du laver glasuren: smelt alle ingredienserne til glasuren i en gryde ved svag varme og rør godt.
  • Hæld glasuren over den let afkølede kage. Den kan både spises med det samme eller efter en nat på køl.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments