Bananmuffins med peanutbutter, dadelkaramel og mørk chokolade

Bananmuffins med peanutbutter, dadelkaramel og mørk chokolade

Snickers bananmuffins med peanutbutter og chokolade. Jeg vil i dag introducere jer for min nye fryserfavorit, til når lækkersulten melder sig. Selvom de smager syndigt lækkert, er de faktisk ret sunde og fyldt med gode sager. Jeg har egentligt taget udgangspunkt i mine egne morgenmadsmuffins med banan og givet med lidt mere umpf og luksus. De er virkelig gode og næsten for nemme at lave, så jeg vil lige advare dig, inden du læser videre. Det kan gå hen og blive en ny afhængighed.

Bananmuffins med peanutbutter og chokolade a la snickers

Disse muffins består egentligt bare af en grov og fedtfattig dej, der kun er sødet med modne bananer. Indeni finder du store stykker mørk chokolade og en lille kerne af peanutbutter-dadelkaramel. Og så er de toppet med ristede, saltede peanuts. De er perfekte som eftermiddagssnack, til den lille sult, som sund dessert og til at have i fryseren til madpakken eller lækkersulten. Du kan sagtens udskifte chokolade med tørrede frugter, undlade karamellen og bruge andre nødder – men lov mig lige at prøve denne version først ik? Kombinationen af det søde, salte, bitre og sprøde er nemlig pænt lækkert 😉

Snickers bananmuffins med peanutbutter, dadelkaramel og mørk chokolade
Bananmuffins med peanutbutter, dadelkaramel og mørk chokolade

Bananmuffins med peanutbutter, dadelkaramel og mørk chokolade

Opskriften på næsten sunde bananmuffins med peanutbutter, dadelkaramel og chokolade med snickers vibes. Der bliver 8-10 stk, og de er perfekte som snack.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 3 bananer (små og modne)
  • 3 æg
  • 2 spsk kokosolie (smeltet )
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl mel (gerne 1 dl hvedemel og 1 dl fuldkornsmel)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 50 g mørk chokolade
  • 1,5 spsk peanutbutter
  • 5 juicy dadler
  • 1 håndfuld peanuts

Køkkenudstyr

  • Muffinforme

Fremgangsmåde

  • Mos bananer og rør dem sammen med kokosolie og æg.
  • Rør havregryn, mel, bagepulver og salt i.
  • Hak chokoladen groft og rør det i.
  • Fjern sten fra dadlerne og brug en gaffel til at mose dem med peanutbutter og 2 spsk varmt vand i en lille skål.
  • Smør muffinforme med en smule kokosolie og fyld dem 2/3 dele med banandejen.
  • Kom 1 tsk karamel ovenpå hver muffin.
  • Kom igen en smule banandej over, så karamellen lige dækkes. Husk at de hæver lidt i ovnen også.
  • Drys med peanuts og bag dem ved 175 grader varmluft i cirka 20-22 minutter. Skru evt ned for varmen undervejs, hvis de bliver for mørke på toppen.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments