Salat med estragondressing og parmesan

Salat med estragondressing og parmesan

Det er ikke mere end et par uger siden, at jeg fik serveret en helt simpel salat med estragondressing, og jeg vidste med det samme, at det måtte jeg hjem og lave min egen version af. Tænk at noget så simpelt kunne smage så godt. Friskt og sprødt men stadig snasket og fuld af smag.

Opskrift på salat med estragondressing og parmesan

Det er lige før, at jeg ikke kan kalde det en opskrift. Jovist, måske pga dressingen men det er så simpelt og nemt. Helt friske, sprøde salatblade – her vælger du bare, hvad der er på tilbud, eller hvad du bedst kan lide. Jeg valgte lidt i forskellige farver. Dækket med et godt lag estragondressing og så masser af fintrevet parmesan.

Og når jeg fortæller dig, at dressingen laves som en mayo, så må du ikke give op, for jeg lover dig, at det er nemt. Det kræver bare en stavblender, og så har jeg en nem metode, der altid virker og aldrig skiller. Estragonen giver den en fin note af bearnaise, som jeg elsker, men er du mere til en anden urt, så giver du den bare gas. Det meste vil smage godt.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min rødbedetatar med estragonmayo og vesterhavsost eller måske min cæsar salat med sprød kylling.

Salat med estragondressing og parmesan

Simpel salat der passer til alt – pasta, tærte, kød og fisk

Det er faktisk noget, jeg har lært indenfor de seneste år. Der skal ikke så meget til, hvis man gerne vil have en salat på siden. Ikke alene gør det måltidet lidt mere spændende, men det giver også flere farver for øjet, flere konsistenser for munden og en bedre mæthed for maven. Og så kan det være super nemt og simpelt at lave.

Du kan i princippet servere denne salat med estragondressing til det meste. Jeg serverede det som en del af en større menu med flere retter, men jeg kunne også sagtens servere det til en simpel pasta, en tærte, til et godt stykke fisk med nogle nye, kogte kartofler eller måske til noget grillet kød.

Sådan spiser du mange grøntsager: Top din salat med en mayo-baseret dressing

Helt ærligt. Skal du spise (eller få andre til at spise) flere grøntsager, så vend det i en mayp-baseret dressing, som jeg har gjort i denne opskrift på salat med estragondressing. Det meste vil glide ned med det vuns, og den vil faktisk smage godt på det meste. Forestil dig en masse grillede grøntsager som fx peberfrugt, forårsløg og asparges dryppet med dressingen eller måske vendt i nye, kogte kartofler eller rodfrugter. Salaten her er sågar pæn at kigge på og vil være flot på alle borde og i kombination med al mad.

Laver du en af mine opskrifter som fx denne salat med estragondressing og parmesan, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Salat med estragondressing og parmesan

Salat med estragondressing og parmesan

Frisk salatblade, estragondressing og parmesan. Så behøver du faktisk ikke mere. En simpel, frisk men snasket salat, der passer til det meste. Du kan sagtens udskifte estragon med andre krydderurter. Opskriften giver overskydende mayo, og der vil være salat til 4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 4 håndfuld salatblade (store håndfulde)
  • 1 stk æg
  • dl smagsneutral olie
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • salt og peber
  • parmesan

Fremgangsmåde

  • Start med at lave din dressing, der skal laves som en mayo: Kom det hele æg, sennep, eddike, et drys salt og olien i en høj beholder.
  • Kom et stavblenderhoved ned omkring blommen og blend pulserende 5-10 sekunder, til den begynder at tykne. Blend herefter det hele sammen.
  • Blend estragon i og smag til med salt og evt. lidt mere eddike. Den må gerne være til den syrlige og salte side.
  • Bred salatblade ud på et fad – bræk det evt i mindre bidder, hvis det er store blade.
  • Sprøjt/dryp nogle spsk af dressingen ud over salaten. Du skal ikke bruge det hele, men du behøver heller ikke spare på det.
  • Slut af med at rive rigeligt fintrevet parmesan på toppen. Evt. friskkværnet peber også.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments