Romesco – dip af grillede peberfrugter og mandler

Romesco dip

Sådan en romesco dip (eller pesto eller sauce om du vil) er nok en af mine favorit dips. Jeg opdagede den først for et år eller to siden, og den er simpelthen god til nærmest alt. Især i disse tider hvor jeg kan forestille mig, at der ryger lige lovlig mange snacks ned hos mange (mig selv inklusiv), der er den altså virkelig god til at dyppe grøntsagsstænger eller knækbrød i for en lidt sundere snack.

Romesco – dip og sauce til pasta, kartofler, fisk og kylling

En romesco er primært lavet af grillede peberfrugter blendet med ristede mandler, parmesan, olivenolie og hvidløg, og den er cremet og propfuld af smag. Jeg tilføjer også soltørrede tomater og lidt persille, fordi det kun gør den bedre i min mening. Jeg serverede den til ovnkartofler og blomkålsdeller, men den er som sagt god til nærmest alt: som spread i sandwich, (under pålæg) på rugbrød, som pesto til pasta, vendt i en kold kartoffelsalat og så meget mere. Ps: lav en stor portion. Det skal nok blive spist.

Elsker du feta? Så skal du prøve en lignende version kaldet haydari, som minder om romesco med feta.

Romesco dip
Romesco dip

Romesco dip

4.67 fra 3 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 3 røde peberfrugter (store)
  • 80 g soltørrede tomater (fra glas)
  • 80 g mandler
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld parmesan ( revet )
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1/2 citron (saft)
  • olivenolie
  • salt
  • evt. lidt chili

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Halver peberfrugter, fjern stilken og kernerne.
  • Kom dem på en bageplade med bagepapir med ydersiden op og bag dem i ovnen ved 200 grader, til de begynder at blive sorte udenpå. Det tager cirka 15-20 minutter.
  • Rist mandlerne med de sidste 5-8 minutters tid.
  • Blend mandler fint i en minihakker/foodprocessor.
  • Kom de grillede peberfrugter, soltørrede tomater, citronsaft, hvidløg, persille, parmesan, et godt skvæt olivenolie, lidt salt og evt. chili ned i og blend til en cremet dip.
  • Smag til med salt, chili og måske lidt mere olivenolie.
  • Spis med det samme eller opbevar på køl i et lufttæt glas eller lignende.
Del med nogen du holder af
4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments