Haydari – cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta

23. juni 2017

Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og fetaKan vi ikke godt blive enige om, at dip er godt til alt? Til chips, grøntsagsstænger, nye kartofler, grill, kød. Ja nærmest alt. Og så kan dip næsten også altid bruges som dressing også – denne passer fx virkelig godt vendt i pasta, nye kartofler, salat eller lignende. Når jeg laver dip, bliver det ofte en guacamole, hummus, pesto eller yoghurt-krydderurte dip. Men da jeg fik veninder på besøg for ikke så længe siden, ville jeg lave en lidt anderledes dip og havde længe haft lyst til at prøve den tyrkiske haydari. Jeg servede det med blomkålsdeller, denne kålsalat og trekanter af tortillapandekager bagt sprøde i ovnen (forresten virkelig gode, sundere chips. Tip er hermed givet videre!).

Haydari er egentlig ret simpelt og nemt at lave. Den består bare af grillede peberfrugter, cremet og salt feta, lidt krydderier, en smule olie og citronsaft. Evt hvidløg også. Det hele blendes sammen og bliver super cremet og får den lækreste, lidt mellemøstlige smag og kan serveres til det meste. Det er ikke sidste gang, at haydari kommer på bordet herhjemme 🙂

Andre opskrifter på dip: Bearnaise-dip / Spicy mangodip / Cremet kokos-peanutbutterdip / Hummus

Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta

Haydari – tyrkisk peberfrugt-feta dip 

  • 2 store peberfrugter
  • 200 g feta (gerne en cremet en a la Puck)
  • 1 spsk olivenolie
  • saft fra 1/2 citron
  • 1/2 tsk sød paprika
  • 1/2 tsk røget paprika
  • en knivspids cayennepeber / chili
  • evt et fed hvidløg, finthakket

Så nemt er det: Start med at halvere peberfrugter, fjerne kerner og det hvide og placere dem med skindsiden op på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, til skindet begynder at blive sort. Lad dem afkøle lidt og pil derefter skindet af.

Kom de bagte peberfrugter og de resterende ingredienser i en blender/foodprocessor og blend det hele til en cremet. Jeg bruger denne blender (affiliate link). Opbevar haydari’en i køleskabet indtil servering. Her kan den sagtens holde sig en lille uges tid.

  • Reply
    Maja
    4. juli 2017 at 17:34

    WOW må bare sige at den er virkelig lækker.. havde en masse peberfrugter tilbage fra et arrangement og jeg hader madspild. tak for tip og lækker opskrift 🙂

    • Reply
      Anna Bartels
      5. juli 2017 at 10:27

      Fedt fedt fedt Maja! Det er jeg glad for at høre. Jeg er virkelig også faldet pladask for den – den kan jo spises med alt, og der kan ikke være for meget 😉

  • Reply
    Stine
    3. juli 2018 at 13:10

    Den må prøves til den næste grill fødselsdag på landet 😛 kan den mon klare at blive lavet i forvejen og fryses ned?

    • Reply
      Anna Bartels
      3. juli 2018 at 13:19

      Det lyder bare perfekt Stine!
      Og nej jeg tror desværre ikke, at den vil være så god efter en tur i fryseren pga. fetaen.
      Men du kan sagtens lave den et par dage før uden problemer 🙂
      Kh. Anna

  • Reply
    Mi
    18. juni 2019 at 15:17

    🌺 Tak for din kærlighed til sund mad 🌺 og tak for din smukke inspiration 🌺

    • Reply
      Anna Bartels
      18. juni 2019 at 22:58

      Hvor er du sød! Selv tak <3

Svar

Instagram