Pad thai med kylling

Pad thai med kylling

Denne ret sender mig fluks ned til det varme Thailand. Det er en af de mest klassiske retter, som formentlig vil være at finde på de fleste thailandske menukort eller hos mange små gadekøkkener i det dejlige land mod sydøst. Pad thai er faktisk en ret simpel ret, der er nem at lave og kan laves i mange forskellige variationer.

Opskrift på pad thai

Denne version er med risnudler, kylling og en masse sprøde grøntsager, der vendes sammen på panden med en lækker, asiatisk dressing bestående af blandt andet soya, lime og peanutbutter. Kyllingen kan erstattes af fisk eller rejer, men du kan også sagtens køre helt vegetarisk – du finder en opskrift på vegetarisk pad thai på bloggen. Top gerne med friske koriander og sprøde peanuts og spis med det pinde – du vil næsten kunne se dig selv på en bænk i de travle thailandske gader med en god skålfuld Pad thai fra det nærmeste gadekøkken.

Er du vild med det thailandske køkken, så bør du også prøve min mango sticky rice, en thai suppe med kylling og nudler eller måske en portion thai beef salad.

Pad thai med kylling
Pad thai med kylling

Pad thai med kylling

En lækker traditionel opskrift på pad thai med nudler, æg, kylling, grøntsager og peanuts.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 350 g brede risnudler
  • 4 cm ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 chili
  • spidskål
  • 2 gulerødder
  • 3 forårsløg
  • 2 spsk sesamolie (kan erstattes med olivenolie)
  • 3 kyllingebryster
  • 2 spsk fishsauce
  • 3 spsk soyasauce
  • 1 spsk peanutbutter (stor)
  • 2 spsk østerssauce (kan undlades)
  • 1 lime
  • 2 æg
  • koriander + peanuts

Fremgangsmåde

  • Riv ingefær, pil og hak hvidløget.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i tynde stave.
  • Hak chilien fint og snit forårsløg og spidskål fint.
  • Skær kyllingebrysterne i mundrette tern.
  • Varm en stor pande eller wok op, kom sesamolie i og brun kyllingen ved høj varme i et par minutter.
  • Tilsæt revet ingefær, hvidløg, chili, gulerødder, forårsløg og spidskål og steg i cirka 5 minutter, til kyllingen er næsten færdig.
  • Imens skal du koge risnudlerne efter anvisningen på pakken, de må dog stadig gerne have lidt bid.
  • Lav dressingen ved at blande fish-, soya og østersauce, limesaft og peanutbutter i en lille skål. Du skal nærmest presse ingredienserne lidt sammen med bagsiden af en ske.
  • Når dine nudlerne er næsten færdige, skal du piske 2 æg i en skål og skubbe grøntsager og kylling lidt til side på panden.
  • Kom ægget op i wokken ved siden af grønsager og kylling, lad det sætte sig lidt og rør/hak rundt et par gange (så det bliver ligesom scrambled egg).
  • Kom så dressing og nudler op i wokken, vend det hele sammen og varm det godt igennem i et minut eller 2.
  • Server i skåle, gerne toppet med friske koriander og peanuts.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments