Nøddesnacks med peanutbutter og mørk chokolade

Nøddesnacks med peanutbutter og mørk chokolade

Kender du det, når man midt på ugen har lyst til noget lækkert, men helst gerne vil undgå det usunde? Hvis du har det ligesom mig, så er disse nøddesnacks med peanutbutter perfekte til dig! Man kunne godt kalde dem for sunde cookies eller småkager, hvis man dog ikke forventer i smør-knasende cookie. Jeg har valgt at kalde dem for nøddesnacks.

Opskrift på nøddesnacks

Mine nøddesnacks er fyldt med ristede mandler, havregryn, dadler, peanutbutter og mørk chokolade – helt uden mel, tilsat sukker og smør. Og så smager de VIRKELIG godt! De tager vitterligt kun 15 minutter at lave, så der er ingen undskylding for ikke at smutte ud i køkkenet og smække dem sammen. Jeg planlægger ihvertfald at lave dem igen meget snart.

Nøddesnacks med peanutbutter og chokolade

Sund snack med nødder og peanutbutter

Om du er på udkig efter en sund eftermiddagssnack, sundere dessert eller som den lille lækkersult i madpakken, så tror jeg, at de her vil tilfredsstille dig. De er nemlig søde og lidt som myslibarer på den sunde måde. Og så er de oveni købet lidt for nemme at lave. Er du vild med disse, så bør du også prøve mine myslisnacks/myslibarer med tahin og chokolade.

Nøddesnacks med peanutbutter og mørk chokolade

Nøddesnacks med peanutbutter og chokolade

Lækre, sunde og nemme nøddesnacks med dadler, nødder, peanutbutter og chokolade. Opskriften giver 6-7 stk.
5 fra 1 stemme
Antal: 6 stk
Forberedelse12 min
Tilberedelse10 min

Ingredienser

  • 1 dl mandler
  • 4 juicy dadler
  • dl havregryn (grovvalsede )
  • 1 spsk peanutbutter
  • 1 æg ( + 1 æggehvide)
  • 1 tsk kokosolie (smeltet)
  • 20 g mørk chokolade
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde

  • Rist mandlerne i ovnen i 5-8 minutter ved 180 grader.
  • Lad dem afkøle lidt, hak dem groft, kom dem i en skål sammen med salt, havregryn og æg og rør det godt sammen.
  • Rør peanutbutter i.
  • Hak dadler fint og chokolade groft og kom det i skålen sammen med smeltet kokosolie. Rør det godt sammen.
  • Fordel 6-7 “klatter” på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade.
  • Bag dem i cirka 10 minutter ved 190 grader. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments