Madmuffins med gulerødder, kerner og feta

Madmuffins med gulerødder, kerner og feta

Madmuffins med gulerødder, kerner og feta. Nogle af de opskrifter, I efterspørger allermest, er faktisk inspiration til madpakken. Og det kan jeg virkelig godt forstå! I de næste måneder spiser jeg faktisk i kantinen på min praktikplads, så jeg skal (heldigvis) ikke tænke på det. Men på alle andre tidspunkter på studiet, så kan en god madpakke altså bare redde dagen. Den kan være det, der gør, at man kommer lidt nemmere igennem undervisningen. Tanken om, at der venter noget godt. Og jeg kan forestille mig, at alle, både børn og voksne, har det sådan. Derfor får I en opskrift i dag, der er perfekt til fryser og madpakke.

Sunde madmuffins med ost og grøntsager

Den står på madmuffins, og det er faktisk en super god basisopskrift, for du kan variere den i så mange versioner. Jeg har lavet mine med gulerødder, solsikkekerner og hørfrø. Jeg har brugt æg og cremefraiche, der gør dem dejligt fugtige, og så en kombi af hvede, fuldkornsmel og havregryn, der får dem til at mætte lidt længere. De er krydrede, så de har masser af smag og fyldt med kryddermarineret feta også. Det er ret guf, ret sundt, virkelig nemt og helt perfekt til fryseren også. Klar til at tage op til de travle dage, til madpakken eller som en sund eftermiddagssnack. Er du mere til en sød version, skal du prøve mine nemme æblemuffins med kanelsukker.

Madmuffins med gulerødder, kerner og feta

Tøm køleskabet muffins

Disse muffins er også virkelig gode, fordi de kan bruges som tøm køleskabet. Har du ikke gulerødder, kan du i stedet rive søde kartofler, rødbeder eller andre lignende grøntsager i. Har du ikke feta, kan du komme groftrevet ost i, skære tern af din skæreost eller små stykker af mozzarella. Brug endelig også de kerner og frø du har i skabet.

Madmuffins med gulerødder, kerner og feta
Madmuffins med gulerødder, kerner og feta

Madmuffins med gulerødder, kerner og feta

Spis dine madmuffins, som de er. På madpakken eller som snack og frys dem endelig ned.
4.67 fra 3 stemmer
Antal: 10 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 350 g gulerødder
  • 1 tsk fint salt
  • 1 dl kerner eller frø (fx sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornsmel
  • 1 tsk valgfrit krydderi (jeg brugte en hvidløg-chili-paprika-blanding)
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1,5 dl cremefraiche
  • 2 æg
  • 75 g feta

Køkkenudstyr

  • Muffinforme
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  • Skræl gulerødder og riv dem groft.
  • Vend dem med salt, bagepulver, kerner, krydderier, havregryn og begge slags mel.
  • Rør derefter olie, cremefraiche og æg i.
  • Rør til sidst tern af feta i forsigtigt.
  • Kom dejen i muffinforme og bag ved 180 grader varmluft i cirka 20-25 minutter.
  • Kom endelig resterne i fryseren, klar til at tage op til madpakken.
Del med nogen du holder af
4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments