Laksetærte med spinat og feta

Laksetærte med spinat og feta

Hvis der er noget, jeg evig og altid kan spise, så er det tærte. Og laksetærte med spinat og feta er en af mine favoritter, fordi den er så cremet og fuld af smag. Tærte er især noget, jeg er begyndt at lave og spise meget, siden jeg flyttede hjemmefra for to år siden. Tærte er nemt, tærte kan varieres, tærte er mega lækkert. Og så har jeg endelig eksperimenteret mig frem til en sund tærtebund, der er sprød, fedtfattig og rimelig nem at have med at gøre.

Sund og lækker laksetærte med spinat og feta

Som sagt kan tærte varieres i så mange fyld-muligheder, men laks er og bliver bare så lækkert. Især i kombinationen med masser af blød spinat, søde løg og salt, cremet feta som her. I en sprød, fedtfattig bund til at give knas og samle det hele. Og så er det altså perfekt til både madpakke, frokost og fryser. Jeg skriver eksamen i denne uge, og jeg er virkelig glad for, at jeg har et par stykker i fryseren. Server tærten med en frisk og lækker salat. Du kan finde opskrifter på salater her.

Søger du en endnu nemmere laksetærte, så kan du prøve min laksetærte med filodej.

Laksetærte med spinat og feta
Laksetærte med spinat og feta

Laksetærte med spinat og feta

5 fra 1 stemme
Antal: 1 stk
Forberedelse20 min
Tilberedelse35 min

Ingredienser

Tærtedej

  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel (eller fuldkornsmel)
  • 0,5 dl olivenolie
  • 1 dl cremefraiche
  • 1 tsk salt

Tærtefyld

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g frisk spinat
  • 225 g laks (fx laksefileter)
  • 100 g feta
  • 3 æg
  • 1 dl cremefraiche
  • 1 øko citron (fintrevet skal)

Køkkenudstyr

  • Tærteform
  • Pande

Fremgangsmåde

Tærtedej

  • Rør ingredienserne til dejen sammen med dine hænder.
  • Tryk dejen ud i en tærteform eller springform a la denne (smurt med lidt olie eller foret med bagepapir).
  • Prik bunden et par gange med en gaffel og bag ved 175 grader varmluft i 12 minutter.

Tærtefyld

  • Imens tærtebunden bager, skal du fjerne skræl fra løg og hvidløg, skære løg i fine skiver og hakke hvidløg fint.
  • Steg løg og hvidløg i en spsk olivenolie og lidt salt, til det er blødt.
  • Skyl spinat og kom det på pande. Lad det falde sammen og pres overskydende væske væk.
  • Skær skindet af laksen og fileten i små tern. Skær også feta i små tern.
  • Pisk æg med cremefraiche, citronskal og et drys salt og peber.
  • Fordel løg, spinat, laks og feta på den forbagte bund.
  • Hæld æggemassen over og bag din laksetærte i cirka 35 minutter ved samme temperatur.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments