Krydret linsesalat med æbler, dadler og feta

Krydret linsesalat med æbler, dadler og feta

Da jeg var i Frankrig og stå på ski i påskeferien, boede vi en flok på 19 mennesker i et chalet, hvor der bliver lavet mad til os hver aften efter en lang dag på ski. Det var pænt lækkert! En af dagene fik vi en krydret og virkelig lækker linsesalat til forret. Den hverken lignende eller lød som noget særligt, men den smagte helt vildt godt. Forleden fik jeg lyst til at se, om jeg ikke kunne bikse noget lignende sammen herhjemme. Jeg tilføjede nogle ingredienser og måtte improvisere mig lidt frem med krydderierne, men det endte med en linsesalat med masser af smag a la Frankrig.

Krydret linsesalat a la Frankring

Som du nok allerede har gættet, består linsesalaten sjovt nok af linser. Så snart linserne er kogt og vandet hældt fra, er de vendt med en dressing bestående af blandt andet citron, sennep, honning og en masse varme krydderier som spidskommen, kanel og kardemomme – sådan optager de nemlig endnu mere smag. Det er så vendt med friske krydderurter, syrligt-søde æbler, saltet feta og søde dadler. Salaten går godt som tilbehør til fx kylling, lam (lammefrikadeller) eller oksekød, men den kan også sagtens spises alene – måske med en skive lækkert grydebrød til. Jeg lover dog smæk på smagen, og hvis du har rester til overs, kan jeg anbefale at tage det med på madpakken til frokost dagen efter.

Krydret linsesalat med æbler, dadler og feta
Krydret linsesalat med æbler, dadler og fetaimg_2955
Krydret linsesalat med æbler, dadler og feta

Krydret linsesalat med æbler, dadler og feta

En krydret og salt, syrlig og sød linsesalat med æbler, dadler, feta og masser af sennep og varme krydderier
5 fra 1 stemme
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 2 dl linser (puy eller sorte )
  • 2 spsk olivenolie
  • ½ citron
  • 1 tsk sennep (stor – dijon eller grov)
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk havsalt
  • tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk stødt kanel
  • ¼ tsk cayennepeber
  • ¼ tsk stødt kardemomme
  • ¼ tsk stødt nelliker
  • 1 æble
  • 1 håndfuld dadler (finthakkede )
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 50 g feta

Fremgangsmåde

  • Kog linserne i letsaltet vand efter anvisningen på pakken.
  • Rør imens ingredienserne til dressingen godt sammen: olivenolie, citronsaft, sennep, honning, salt og krydderier.
  • Hæld vandet fra linserne og rør dressingen i, mens linserne stadig er varme.
  • Skær æble og feta i små tern.
  • Hak persille fint.
  • Rør det hele sammen med hakkede dadler.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments