
Man går aldrig galt i byen med hjemmebagte kanelsnegle. Og hvorfor ikke tilføje noget så lækkert som vaniljecreme sammen med remoncen, som de gør ved en del traditionelle bagere. Det fungerer jo i fastelavnsboller med vaniljecreme, så hvorfor ikke også som snaskede kanelsnegle med vaniljecreme. Det ville jeg lige sætte på en prøve og kastede mig ud i kanelsnegle med forhåbningen om, at cremen kunne gøre dem endnu lækrere. Hjemmelavet vaniljecreme er nemlig slet ikke svært at lave, og så smager det ret lækkert. Så hvorfor ikke komme det i andet end bare fastelavnsboller?
Kanelsnegle med vaniljecreme
Det var slet ikke en dårlig ide. Mød derfor her snaskede kanelsnegle med vaniljecreme og kanelremonce. Eller kanelsnegle deluxe, som jeg også kalder dem. Vaniljecremen trænger ind i dejen og blander sig med remoncen, så sneglene bliver endnu mere snaskede og fugtige. Top endelig gerne med glasur med ekstra snaskethed.

Opskrift på kanelsnegle uden vægt
Jeg havde faktisk ingen vægt, da jeg skulle lave disse kanelsnegle. Alt er derfor med alternativer som dl, skeer eller lignende mål. Opskriften er derfor perfekt til dig, der skal lave kanelsnegle uden en vægt. Til dig der har en vægt – du kan bare lade den ligge i skuffen.

Kanelsnegle med vaniljecreme
Ingredienser
Vaniljecreme
- 4 æggeblommer
- 4 dl sødmælk
- 2 spsk mel
- ½ tsk vaniljepulver
- 1 spsk sukker
Remonce
- 100 g smør (blødt)
- 1 dl brun farin (med top)
- 3 spsk stødt kanel
Køkkenudstyr
- Gryde
- Ildfast fad
Fremgangsmåde
- Start med at lave kanelsnegledejen ved at lune mælk til lillefingervarme og røre gæren ud heri.
- Tilsæt æg, sukker, salt og ælt hvedemelet i lidt ad gangen. Tilsæt herefter det bløde smør og ælt dejen i 3-5 minutter, til din dej er smidig og slipper skålen.
- Dæk skålen med et rent viskestykke og stil dejen et lunt sted i 2 timer.
- Lav imens vaniljecremen ved at komme alle ingredienserne i en gryde og varme det op ved middelvarme og konstant omrøring med piskeris, indtil cremen bliver lækker cremet og tykner. Vær opmærksom på, at cremen sætter sig en smule mere, når den bliver kold.
- Dæk skålen med film (helt ned til cremen, så der ikke dannes skind) og sæt den på køl for at blive helt kold.
- Pisk smør, brun farin og kanel sammen til remoncen.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel på et par mm. tykkelse.
- Smør remonce på og derefter vaniljecremen.
- Rul dejen sammen til en pølse og skær den ud i cirka 12 stykker.
- Placer dem i et stort ildfast fad beklædt med bagepapir, så der er lidt plads imellem sneglene.
- Lad dem efterhæve i 30 minutter under et viskestykke.
- Bag sneglene ved 200 grader varmluft i cirka 25 minutter – skru evt. en smule nede for varmen undervejs. Top evt. med glasur.









Hejsa. Har lige prøvet at lave dine snegle her. Havet meget svært ved at rulle dem. Da cremen løb ud over det hele, og bare blev skubbet når man ruller. Tænker min creme måske her været for tynd? Oplevet du det?
Og tusind tak for nogle gode opskrifter! Er inspireret 😊
Hej Brian,
Uha. Ja den kan godt have været for tynd – måske du ikke har kogt den nok.
De er snaskede, og de skal rulles forsigtigt, men det hele burde ikke ryge ud…
Selv tak – det er jeg glad for! 😀
Jeg lægger 1/3 af dejen i bunden som en tynd plade.
Smører cremen på bundpladen og placerer sneglene med remonce og kanel i cremen.
Hej Villy
Det lyder også som en god ide! Det skal jeg huske næste gang 🙂
Mvh Anna
Hej Anna
Kan denne bages dagen før og stadig være lækker dagens efter?
Skal bruges til klassekage.
Mvh Ditte
Hej Ditte,
Kanelsnegle er allerbedst på dagen, og det er lidt svært at ændre ved.
Men de er også rigtig fine dagen efter! Hvis du har mulighed for det, kan du jo lige lune dem en smule i ovnen inden spisning. Og ellers tror jeg nu heller ikke, at der er nogen, der vil klage 😉
Kh Anna
Hej
Er igang med at afprøve din opskrift, indtil nu uden problemer, nemt og lige til, venter nu på de bliver færdig i Ovenen, dog skiftede jeg din creme ud med en rigtig fransk krogecreme, da den ligger i rygraden på mig. Glæder mig til at smage denne dejopskrift
Hej med dig
Det lyder bare skønt! Håber det smager 🙂
Kh Anna
Kunne man få opskriften på din creme