Hjemmelavet rabarbersaft

Hjemmelavet rabarbersaft

Jeg elsker alt med rabarber, og jeg har længe haft lyst til at lave min egen rabarbersaft. Det er heldigvis faktisk virkelig nemt, og man kan lige så godt lave en stor portion, imens man er i gang. Det ryger nemlig ret hurtigt. I hvert fald herhjemme. Fuldstændig ligesom hyldeblomstsaft som jeg også elsker.

Hjemmelavet rabarbersaft til sommer og drinks

Rabarbersaft består sådan set bare af rabarber, vand, sukker og vanilje. Og måske et skvis citronsaft for at balancere sødmen. Du kan skrue op og ned for sukker, som du vil. Jeg vil nok sige, at jeg har kommet lidt mindre sukker i, end andre opskrifter jeg har set, men det er helt op til dig, om du vil komme en dl sukker mere i. Og skru endelig op for vaniljen for mere luksus. Ps. den smager også godt i drinks med lidt vodka, danskvand og mynte – det kunne også være som en vandmelonshake med lime og mynte ; )

Hjemmelavet rabarbersaft
Hjemmelavet rabarbersaft

Hjemmelavet rabarbersaft

4.50 fra 2 stemmer
Antal: 1 flaske
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse25 minutter
Køletid2 timer

Ingredienser

  • 1 kg rabarber
  • 1,5 liter vand
  • 4 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang (alternativt 1/2 tsk vaniljepulver)
  • citronsaft

Noter

Bland din kolde rabarbersaft med vand – ca 40/60 (saft/vand), eller som du bedst kan lide det og gerne et par isterninger og en myntekvist også.

Køkkenudstyr

  • Si
  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Fjern de yderste ender af rabarber. Skyl stænglerne og skær dem i små stykker af 2-3 cm.
  • Kom rabarberstykker i en gryde med vand og giv det et opkog.
  • Så snart det koger, kan du skrue ned og lade det simre i 15 minutters tid under låg.
  • Tag det af varmen og lad det køle af et par timer.
  • Når din rabarberblanding af afkølet, skal du si rabarberstykkerne fra.
  • Pres gerne stykkerne godt i sien, så du får al væsken ud.
  • Kasser dét, der nu ligner lidt rabarbermos og kom saften tilbage i gryden med sukker.
  • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom også dem i.
  • Varm saften op til sukkeret smelter og smag til med lidt citronsaft.
  • Lad din rabarbersaft køle helt af og kom dem på skoldede flasker.
Del med nogen du holder af
4.50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments