Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund

Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund

Vi er lige nu sidst på grønkålssæsonen, og det skal selvfølelig udnyttes. Derfor får i opskriften på en glutenfri grønkålstærte med hytteost og nødder. Jeg er ret vild med grønkål, men for at være ærlig har det ikke altid været sådan. Jeg har i lang tid syntes, at grønkål var lidt for groft og sundt, men nu ved jeg, at hvis du behandler den super sunde grøntsag rigtig, så kan det virkelig smage godt. Her er grønkålen smidt i en glutenfri grønkålstærte lavet på en kartoffelbund, og jeg kan godt love for, at det er en god kombi.

Opskrift på grønkålstærte på kartoffelbund

Det er første gang, at jeg kaster mig ud i en kartoffelbund, og jeg er virkelig overrasket over resultatet. Det er en super god, nem og hurtigere måde at lave tærte på. Jeg har som sagt fyldt den med masser af grønkål, men derudover er der også persille, hytteost, et touch af chili og en sprød nøddetopping bestående af hasselnødder og solsikkekerner, som passer virkelig godt sammen. Du kan sagtens skifte grønkål ud med spinat, og du kan også sagtens bruge bunden som basis til andre tærter som fx laksetærte med spinat eller måske spinattærte med gedeost og karamelliserede løg.

Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund
Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund
Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund

Grønkålstærte med hytteost og nødder på kartoffelbund

En lækker og sund glutenfri grønkålstærte med hytteost og nødder på en bund af kartofler.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse25 min
Tilberedelse30 min

Ingredienser

  • 1 bagekartoffel (stor )
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g grønkål (plukket af stilke)
  • 3 æg
  • 2 spsk hytteost
  • ½ dl mælk
  • 1 håndfuld frisk persille (grofthakket)
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 håndfuld nødder og kerner (jeg brugte hasselnødder og solsikkekerner)
  • salt og peber
  • olivenolie

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Tærteform

Fremgangsmåde

  • Skræl kartoflen og skær den i meget tynde skiver (du kan evt. bruge mandolinjern).
  • Smør eller spray en tærteform og fordel kartoffelskiverne på bunden og op ad siderne, og sørg for at skiverne går lidt ind over hinanden, da de trækker sig lidt sammen under bagningen.
  • Drys med salt og peber og bag bunden i ovnen i 10 minutter ved 180 grader.
  • Lav imens fyldet. Hak løg og hvidløg fint og steg det på en pande med 1 spsk oliveolie i et par minutter.
  • Skyl grønkål og hak det fint.
  • Kom grønkålen op til løgene på panden og steg det i 5 minutters tid ved middelvarme, til det falder lidt sammen.
  • Pisk æg med hytteost, mælk, chiliflager, persille og godt med salt og peber.
  • Hak nødder groft men lad kerner være hele.
  • Fordel grønkål på kartoffelbunden, hæld æggemassen over og drys med nødder og kerner på toppen.
  • Tryk nødderne lidt ned i fyldet og bag så tærten ved 180 grader i cirka 30 minutter.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments