Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing

Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing

Glædelig fredag, weekend og måske også (snart) juleferie til jer søde læsere – måske skulle det fejres med en lækker grønkålssalat med appelsiner til aftenens tilbehør? Hvis du altså ikke skal til julefrokost eller lignende. Da jeg arbejder som lærervikar, betyder det, at jeg har juleferie lige omkring nu, og jeg har muligvis planer om at lave denne lækre salat igen en gang i weekenden som en lille warm-up til juledagene.

Grønkålssalat med appelsiner

Salaten er egentlig ret simpel og består af forholdvis få elementer. Sprød grønkål med saftige appelsiner, søde og bløde dadler og den lækreste, nøddeagtige og cremede tahindressing (min nye favorit). Den skarpe læser/seer vil måske kunne se, at det faktisk ikke er appelsiner men derimod klementiner, der kan ses på billedet, men det er simpelthen fordi, at jeg pludseligt var løbet tør for appelsin, da jeg skulle pynte toppen. Appelsinen gemmer sig nede i salaten, men du kan også sagtens bruge klementiner.

Denne grønkålssalat med appelsiner er super god på julebordet eller bare som tilbehør til kød eller kylling, og så er den super nem at lave og smager SÅ godt! Er du mere vild med æbler, så skal du prøve min grønkålssalat med dadler, æbler og nødder eller måske min grønkålssalat med honningbagt feta og jordbær.

Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing
Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing

Grønkålssalat med appelsiner, dadler og tahindressing

En frisk og cremet, sød og salt saftig grønkålssalat som tilbehør til 3 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse12 min

Ingredienser

  • 4 håndfulde grønkål (skyllet og grofthakket)
  • 1 appelsin (stor)
  • 6 dadler (friske/juicy)
  • 1 spsk tahin
  • 2 spsk vand
  • ½ citron
  • 1 tsk akaciehonning
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Rør tahin sammen med citronsaft, vand, honning og godt med salt og peber.
  • Masser/kram det godt ind i grønkålen med hænderne – på denne måde opbløder du grønkålens lidt grove tekstur.
  • Skræl appelsinen, pil den i både og skær i mindre stykker.
  • Fjern sten fra dadlerne og skær dem i kvarte.
  • Vend grønkål med appelsiner og dadler og server.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments