Fiskefrikadeller med remoulade og ovnkartofler

Fiskefrikadeller med remoulade og ovnkartofler

Fiskefrikadeller med ovnkartofler og hjemmerørt remoulade. Det her er virkelig en af mine yndlings aftensmadsretter, når det skal være snasket, lækkert og sundt samtidigt med, at det skal føles lidt junk food-agtigt. Jeg er vild med deller i alle slags afskygninger, og ovnbagte kartofler som fritter går man bare aldrig galt i byen, hvis du spørger mig. Og så en hurtig, hjemmerørt remo oven i, så er jeg (og min mave) altså ret glad og tilfreds.

Opskrift på fiskefrikadeller

Fiskefrikadellefarsen er rimelig simpel men med et spicy twist af chili og forårsløg, og så er de stegt sprøde på panden. Kartoflerne tager 10 minutter at forberede, og så skal de bare hygge sig i ovnen, til de er sprøde. Den hjemmerørte remoulade tager kun 2 minutter at røre sammen, så det er faktisk ikke en specielt avanceret eller tidskrævende omgang aftensmad. Alt i alt et nemt og sundt måltid der kan spises hele året rundt.

Fiskefrikadeller med remoulade og ovnkartofler

Fiskefrikadeller med tilbehør

Jeg synes næsten ikke, at man kan sige friskefrikadeller uden remoulade og ovnkartofler. I hvert fald ikke hvis vi snakker aftensmad. Til frokost er der jo ikke meget, der slår en rugbrødsmad med nystegte fiskefrikadeller, men til aften vil jeg gerne have en hjemmerørt remoulade og ovnkartofler som tilbehør til fiskefrikadeller. Og måske smørstegt spidskål hvis jeg går all in.

Er du vild med fisk, så bør du også prøve min lakselasagne med spinat og min fishpie med kartoffelmos.

Fiskefrikadeller med remoulade og ovnkartofler

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Fiskefrikadeller med remoulade og ovnkartofler

Fiskefrikadeller med remoulade og ovnkartofler

Hjemmelavede fiskefrikadeller med ovnkartofler og hjemmerørt remoulade. Så er der næsten ikke et øje tørt. En lækker aftensmad for hele familien.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer

Ingredienser

Ovnkartofler

  • 4 bagekartofler (store)
  • olivenolie
  • tørret rosmarin (eller oregano)

Fiskefrikadeller

  • 500 g hvid fisk (kuller eller torsk)
  • 1 spsk groft salt
  • 1 æg
  • 1 chili
  • 4 forårsløg (små)
  • 1 øko citron (skallen)
  • spsk hvedemel
  • ½ dl fløde
  • ½ dl mælk
  • smør og olivenolie til stegning

Hjemmerørt remoulade

  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 3 spsk picklesmix
  • 1 tsk karry
  • 1 spsk kapers (kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Lav ovnkartofler ved at skrælle bagekartofler og skære dem i grove, aflange stykker.
  • Kom dem i en stor skål, hæld kogende vand over og lad dem stå i 10 minutter.
  • Hæld det varme vand fra og dup fritterne tørre med et viskestykke. Vend dem med olivenolie og rosmarin.
  • Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 50-60 minutter ved 200 grader, vend halvvejs.
  • Lav fiskefarsen: blend fisk i en foodprocessor med salt. Blend derefter ægget i.
  • Halver chilien, skrab kernerne ud og hak den fint. Skær enderne fra forårsløgene og hak dem (den grønne del af forårsløgene skal hakkes groft, den hvide del fint).
  • Kom hakket chili, forårsløg, fintrevet citronskal, peber og mel ned i foodprocessoren og blend det sammen, tilsæt også piskefløde og mælk og blend.
  • Lad farsen hvile i 20 minutter.
  • Lav imens remouladen: Hak kaper groft og rør dem sammen med creme fraiche, mayo, pickles og karry.
  • Opvarm en pande ved middel-høj varme. Smelt 1 stor spsk smør og 2 spsk olie.
  • Form deller med din hånd og en ske dyppet i lunkent vand mellem hver delle.
  • Steg fiskedeller cirka 3-4 minutter på hver side – de skal være gyldenbrune og sprøde.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments