Congee med kylling og peanuts

Congee med kylling og peanuts

Det burde egentlig ikke være grødsæson lige nu. Men når vejret ikke kan finde ud af, at det rent faktisk er sommer, så skal der grød på bordet. Jeg er kæmpe fan af grød (risengrød, havregrød, risotto, bygotto osv), og første gang jeg smagte den asiatiske risgrød congee var hos Grød i Torvehallerne sammen med min far. Vi besluttede os for, at det måtte vi prøve at lave derhjemme. Jeg havde før dette aldrig troet, at en grød lavet på ris kunne have så meget smag. Vi kender jo alle risengrød, men det her er bare noget helt andet, og det er bestemt ikke sidste gang, vi laver det.

Opskrift på congee med kylling

Grøden er som sagt lavet på ris, der bliver kogt i fond og derefter vendt med soyastegt kylling og en hurtig paste lavet på sesamolie, hvidløg, ingefær og chili. Til slut toppes grøden med soya, forårsløg, friske koriander, limesaft og saltede peanuts. Det er seriøst denne topping, der sætter prikken over i’et! Congee’en er faktisk rimelig nem at lave og kan med lidt god vilje være færdig på en halv time. Tip: hvis du ønsker en vegetarisk version, kan du bare bruge grøntsagsbouillon og stege grøntsager i soya i stedet for kylling.

Hvis du, ligesom jeg, også er vild med grød, kan jeg også anbefale at prøve disse:

Congee // Asiatisk risgrød med kylling, forårsløg og peanuts photo IMG_0169_zpskybu3ddf.jpg
Congee med kylling og peanuts

Congee med kylling, forårsløg og peanuts

Lækker congee med kylling som en asiatisk risgrød med masser af smag og knas. En lækker aftensmad til hele familien.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse30 min

Ingredienser

  • 300 g jasminris
  • 2 hønsebouillonterninger (rørt med 1,4 liter kogende vand)
  • 3 kyllingebryster
  • olivenolie
  • soya
  • ½ dl sesamolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 chili (medium styrke)
  • 60 g ingefær

Toppingforslag

  • forårsløg (finthakkede)
  • friske koriander
  • 1 lime
  • soya
  • peanuts

Noter

For ekstra grøntsager kan du snitte et par gulerødder og en halv squash i små tern og vende i risgrøden sammen med kyllingen. Det kan klart anbefales, hvis du vil tilsætte lidt mere knas i selve grøden og flere grøntsager til retten.

Køkkenudstyr

  • Gryde
  • Pande
  • Minihakker

Fremgangsmåde

  • Skyl risene i en si og kom dem derefter i en gryde med bouillon-vandet og giv det et hurtigt opkog.
  • Når vandet koger, skal der skrues ned på middelvarme, og risene skal stå og simre, indtil al væden er absorberet. Det tager cirka 20-25 minutter.
  • Skær imens kylling i mundrette tern og brun dem godt af på en varm pande med 1 spsk olivenolie og 1 spsk soya, til de er akkurat gennemstegte.
  • Pil hvidløg, skræl ingefær og blend begge dele med sesamolie og chili til en pure (jeg brugte en minihakker).
  • Når risene er færdige, skal pure og kylling røres i, og det hele skal varmes godt igennem i et minut eller 2.
  • Smag evt til med en smule limesaft.
  • Server grøden i skåle og top med finthakkede forårsløg, friske koriander, soya, limesaft og peanuts – og gerne masser af det.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments