Annonce

Biscotti med citron, cashewnødder og vanilje

Biscotti med citron, cashewnødder og vanilje

Jeg troede ikke, at jeg ville blive så vild med biscotti… Men de smager jo helt vildt godt! Biscotti er en italiensk småkage, der også kaldes cantuccini. De bages 2 gange for at blive sprøde og lækre, de er utrolig nemme at lave, og så smager de virkelig godt til en kop kaffe eller te. Denne opskrift er på biscotti med citron, mandler, cashewnødder og vanilje.

Biscotti med citron, cashewnødder og vanilje

Kombinationen af en sprød biscotti med ristede mandler og cashewnødder, sød vanilje og revet citronskal er virkelig lækker. Jeg lavede dem som værtindegave, nåede at smage én og fortrød med det samme, at jeg ikke havde bagt flere – jeg siger dig, de er gode!

Der er faktisk ingen fedtstof i disse biscotti med citron, hvilket gør (bilder jeg mig selv ind), at de er en smule sundere end andre kager. De kan også laves i mange forskellige varianter efter hvilket fyld, du bedst kan lide. Jeg tænker at mørk chokolade/appelsinskal, pistacienødder/lime eller hvid chokolade/lakrids må prøves – det kan aldrig gå helt galt. Du finder også en anden opskrift på bloggen: biscotti med mandler, appelsin og hvid chokolade.

Biscotti med citron, cashewnødder og vanilje
Biscotti med citron, cashewnødder og vanilje 1

Biscotti med citron, cashewnødder og vanilje

Lækre, sprøde biscotti med citron, mandler, cashewnødder og vanilje. Opskriften giver 30 sprøde småkager.
5 fra 1 stemme
Antal: 30 stk
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse55 minutter
I alt1 time 20 minutter

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 75 g cashewnødder
  • 4 dl hvedemel
  • 2 dl rørsukker
  • 1 øko citron
  • 1 vaniljestang
  • 1 nip salt
  • tsk bagepulver
  • 2 æg

Fremgangsmåde

  • Overhæld mandlerne med kogende vand, lad dem stå i 10 minutter og smut så skallen af.
  • Kom de smuttede mandler i ovnen sammen med cashewnødderne, rist dem i 5 minutter ved 180 grader og lad dem køle af.
  • Bland hvedemel, sukker, fintrevet citronskal, salt, bagepulver og korn fra vaniljestangen (most med en smule af sukkeret, så kornene skiller sig lidt fra hinanden) i en skål.
  • Hak de ristede nødder meget groft og kom også dem i skålen.
  • Lav en fordybning i midten, slå æggene ud i hullet og ælt det langsomt sammen. Tilsæt evt. lidt citronsaft hvis dejen virker for tør.
  • Del dejen i 2 og rul hver del til en tyk pølse på cirka 3-4 cm tykkelse.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade.
  • Bag dem ved 175 grader i 25 minutter.
  • Tag bagepladen ud, skær stængerne i 2 cm skiver på skrå, så du får cirka 30 stk.
  • Fordel dem på bagepladen og bag dem ved 120 grader i cirka 30-40 minutter, til de er sprøde.
  • Sluk ovnen og lad dem stå på eftervarmen, så de kan tørre helt.
  • Afkøl og opbevar i lufttæt boks, hvis du altså ikke kommer til at spise dem alle samme dag.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments