Annonce

Biscotti med mandler, appelsin og hvid chokolade

Biscotti med mandler, appelsin og hvid chokolade

Har du allerede bagt julens småkager, eller har du måske plads til mere og mangler inspiration? Så kig lige med her. I min familie er de ellevilde med sprøde biscotti med mandler, hvilket jeg virkelig godt kan forstå. Det er nemlig ultra sprøde italienske aflange småkager (også kaldet cantuccini) fyldt med forskellige lækre sager, og jeg har lavet dem en del gange som spiselig julegave eller værtindegave. De vil dog også være perfekte til juledagene eller hvilken som helt anden eftermiddag – gerne med en kop kaffe eller the.

Biscotti med mandler og appelsin

Hvis du ikke har smagt eller kastet dig over biscotti før, så kan du rolig gå i gang. Dejen er nem at smække sammen, du kan give dem dit eget præg og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke var fan. De er som sagt virkelig sprøde (nogle vælger at dyppe dem i kaffen), og så bliver de bagt af 2 gange for at få den velkendte form og hårdhed. Jeg har valgt at fylde mine med ristede, smuttede mandler, grofthakket hvid chokolade og appelsinskal, som virkelig er en god kombination.

Jeg har taget udgangspunkt i en af mine tidligere opskrifter på biscotti med cashewnødder. Du kan også sagtens bruge andre nødder, chokolade eller krydderier i disse biscotti med mandler, for kun fantasien sætter grænser.

Jeg håber, at I alle får en rigtig dejlig jul! Jeg vender tilbage på den anden side, formentlig godt mættet af and, sovs, rødkålssalat og ris a la mande, hygge, julemusik, familiesamvær og gaver ♡

Biscotti med appelsin, mandler og hvid chokolade
Biscotti med mandler, appelsin og hvid chokolade

Biscotti med mandler, appelsin og hvid chokolade

Sprøde italiensk cantuccini eller biscotti med mandler, appelsin og hvid chokolade. En skøn sprød småkage.
5 fra 1 stemme
Antal: 30 stk
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse1 time

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 4 dl hvedemel
  • 2 dl rørsukker
  • 1 øko appelsin (skallen)
  • 1 nip salt
  • tsk bagepulver
  • 1 vaniljestang
  • 2 æg
  • 50 g hvid chokolade (grofthakket)

Fremgangsmåde

  • Overhæld mandlerne med kogende vand, lad dem trække i 10 minutter og smut skallen af.
  • Rist dem i ovnen ved 180 grader i 5 minutter og lad dem køle af.
  • Bland imens hvedemel, sukker, fintrevet appelsinskal, hele mandler, grofthakket hvid chokolade, bagepulver, salt og vanilje i en skål.
  • Lav en fordybning i midten, kom æg i og ælt, til dejen netop hænger sammen. Tilsæt evt lidt appelsinsaft hvis dejen virker for tør.
  • Del dejen i 2 og rul hver halvdel til en tyk pølse på 3-4 cm tykkelse.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade (ca 2 cm højde).
  • Bag dem ved 175 grader i 25 minutter.
  • Tag bagepladen ud og skær stængerne i 2 cm skiver på skrå, så du får cirka 30 stk.
  • Fordel dem på bagepladen og bag videre ved 120 grader i 30-40 minutter.
  • Sluk for ovnen og lad dem stå på eftervarmen, så de kan tørre helt og blive sprøde.
  • Afkøl og opbevar de sprøde biscotti i en lufttæt boks.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments