Grove horn med spinat, laks og flødeost

Grove horn med spinat, laks og flødeost

Grove horn med spinat, laks og flødeost. Jeg har glædet mig helt vildt meget til at dele disse horn med jer. Jeg fik en dag den største lyst til laks med flødeost og dild. Kombinationen minder mig virkelig meget om bagels. Og den er bare meant to be, hvis du spørger mig. Derudover havde jeg brug for at fylde fryseren med nem frokost, madpakke eller aftensmad, der bare lige kunne tages op, og her er disse horn altså bare perfekte.

Grove horn med fyld til madpakken

Vi kender alle sammen pølsehorn, hvilket jo også er helt vildt lækkert. Det her er bare lige en luksus udgave af hornet, som du kender det. Sprøde på toppen, luftige i midten og fyldt med smag. Jeg har tilsat hvid hvede (fint fuldkornsmel) og spinat i dejen, så de mætter mere og får en fin farve og mere fugtighed. Og så med den sindssygt lækre kombi af laks, flødeost og dild i midten var jeg solgt til stanglakrids. Det er sådan en madpakke, jeg kan glæde mig hele dagen til.

Grove horn med spinat, laks og flødeost
Grove horn med spinat, laks og flødeost

Laksehorn med flødeost

Forestil dig en kombination mellem pølsehorn og lakseroulade. De her grove horn med laks, spinat og flødeost smager simpelthen så godt. Og de er meget fryservenlige, så det er bare om at fylde fryseren op, når du alligevel er i gang. Om det er til din egen madpakke eller dine børns, så kan det kun blive godt modtaget.

Grove horn med spinat, laks og flødeost
Grove horn med spinat, laks og flødeost

Grove horn med spinat, laks og flødeost

Grove horn med spinat, laks og flødeost. Perfekt til madpakken og fryservenlige. Så lav endelig en stor portion.
4.34 fra 3 stemmer
Antal: 12 stk
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse10 minutter
Hævetid1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl vand (lunkent )
  • 30 g gær
  • 1/4 dl olivenolie
  • 1 dl cremefraiche (+ 1 stor spsk)
  • 2 æg
  • 75 g frisk spinat (finthakket)
  • 250 g hvid hvede (eller andet fint fuldkornsmel)
  • 170-200 g hvedemel
  • 150 g flødeost
  • 200 g røget laks
  • 1 bundt frisk dild
  • ½ dl sesamfrø

Fremgangsmåde

  • Lav dejen ved at røre gær ud i det lunkne vand.
  • Tilsæt 1 tsk sukker, 1 æg, olivenolie, 1 dl cremfraiche og finthakket spinat og rør godt rundt.
  • Rør derefter begge slags mel og 1 stor tsk salt i og ælt i et par minutter, gerne på røremaskine.
  • Dejen skal være elastisk og smidig, ikke klistre for meget.
  • Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve et lunt sted i en time.
  • Rør philadelphia, 1 spsk cremefraiche og finthakket dild sammen.
  • Del den røgede laks i 12 stykker.
  • Rul dejen ud til en stor cirkel på 2-3 mm tykkelse på et meldrysset bord.
  • Skær cirklen i 12 aflange trekanter/lagkagestykker (ligesom når du laver pølsehorn), smør med dild-flødeost og læg et stykke røget laks i den bredeste ende af en trekant og rul sammen mod midten.
  • Fortsæt med alle trekanter og placer på en bageplade med bagepapir.
  • Lad dem efterhæve i 30 minutter, pensl med et pisket æg og drys med sesamfrø og lidt havsalt.
  • Bag dem ved 220 grader varmluft i cirka 10-12 minutter.
Del med nogen du holder af
4.34 from 3 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments