
Blåbærpandekager med fuldkorn. For et par uger siden havde jeg inviteret min familie til brunch i lejligheden, og selvom jeg gerne ville holde det lidt simpelt, ville jeg alligevel gerne lave noget lækkert og noget lidt andet end de klassiske boller, juice, æg, bacon og wienerbrød. Derfor lagde jeg aftenen før en dej til koldhævede boller, og så lavede jeg en chiagrød med mango, kokos og vanilje, en sundere kokos nutella og disse sunde blåbærpandekager med fuldkorn. Derudover var der også juice og kaffe og lidt smør, ost og marmelade til bollerne. Det var lækkert og simpelt.
Sunde blåbærpandekager
Til pandekagerne har jeg brugt hvid hvede, der er fuldkornsmel uden, at du opdager det. Sådan plejer jeg i hvert fald at beskrive det. Pandekagerne er lækre, tykke og sunde. De er luftige, sødet med en banan, krydret med kardemomme og fyldt med øko, lilla blåbær, der giver den fineste farve. Jeg køber dem på frost. Portionen kan sagtens halveres – der bliver mange pandekager. Men jeg vil nu anbefale dig i stedet at fryse resterne ned i mindre portioner, klar til at tage op til morgenmaden eller som snack. Du kan også spise dem som sund dessert eller tage dem med på madpakken.

Blåbærpandekager som opskrift på brunchbordet
Disse lækre blåbærpandekager passer perfekt til et brunchbord med nogle lækre boller, god kaffe og måske toppet med nutella, hasselnøddesmør eller lignende. Flere af tingene finder du opskrifter på her på bloggen. Søg på brunch eller på den bestemte opskrift, du søger.


Sunde blåbærpandekager med fuldkorn
Ingredienser
- 1 banan (moden )
- 4 æg
- 2 dl mælk
- 3 dl hvid hvede (eller andet fint fuldkornsmel)
- 1 dl havregryn Reklame for Med24
- 2 tsk bagepulver Reklame for Med24
- 1 tsk stødt kardemomme Reklame for Med24
- 2 dl blåbær (frosne eller friske)
- 1 nip salt
- smør (til stegning)
Køkkenudstyr
- Pande
Fremgangsmåde
- Mos bananen og rør den sammen med æg, mælk, mel, havregryn, bagepulver, salt og kardemomme, til du har en ensartet dej.
- Rør til sidst blåbær i og undgå at røre så meget som muligt, da de ellers farver hele dejen.
- Varm en pande op til middelvarme, smelt en klat smør derpå og steg pandekagerne et par minutter på hver side, så de bliver gyldne og gennemstegte.
- Gør det af et par omgange, til du har opbrugt al dejen.
- Jeg har toppet med vanilje-chiagrød, blåbær og kakao nibs.









[…] rigtig lækker og god weekendsbrunch-idé, som endda også er sund – uden det smager sådan! Pandekageopskrift her.Smoothieopskriften her. (Jeg fulgte ingen opskrift, og husker ikke nøjagtigt hvad jeg puttede i, […]
Hvor lang tid kan de holde sig og skal de i køleskabet?
Hej Thea.
De er, som andre tykke pandekager, klart bedst på dagen. Du kan dog sagtens komme dem på køl og lune dem, når du skal spise dem.
Her kan de i hvert fald godt holde sig et par dage 🙂
Kh Anna
Mange tak for svaret 😊
Ved du hvor mange kalorier der er i en’
Hej Jytte.
Nej desværre – det tæller jeg ikke.
Men du kan sikkert finde en beregner på nettet et sted 🙂
Mvh Anna
Kan pandekagerne fryses ?
Hej Tania.
Jeg har faktisk ikke forsøgt, men det burde de sagtens kunne. Gør endelig det 🙌🏼
Kh Anna
blåbærpandekager
Meget lækre og bløde brunch pandekager. Jeg fulgte opskriften, men tilsatte 2 tsk. vaniliesukker, da jeg ikke spiser sirop.
1,5 dl. hvedemel og 1,5 dl. Hvedeklid. De skal laves igen. Tak
Det lyder dejligt Sunrid. Tak for din kommentar.
Kh Anna