Annonce

Fransk nougat

Hjemmelavet fransk nougat photo IMG_7217_zps3ipb28b5.jpg

Ihh hvor har jeg glædet mig til at dele denne opskrift med jer! Hvis du er vild med fransk nougat, så vil du helt sikkert E L S K E hjemmelavet fransk nougat. Jeg har lavet de små lækre bidder som en del af julegaven til familien i år. Jeg laver nemlig hvert år spiselige gaver, da det plejer at være et hit. Og i år ville jeg gerne kaste mig ud i fransk nougat, og det var virkelig ikke så indviklet, som jeg havde forestillet mig.

At lave fransk nougat tager lidt tid og kræver en smule tålmodighed og et sukkertemometer. Men hvis du følger opskriften, så er det slet ikke så svært og helt sikkert arbejdstiden værd. Nøøj hvor smager det bare godt!

Opskrift på fransk nougat

Min version af hjemmelavet fransk nougat er fyldt med masser af ristede mandler og pistacienødder, hvilket er rimelig traditionelt. Derudover har jeg også tilføjet soltørrede tranebær, som (hvis du spørger mig) fungerer rigtig godt som et lidt syrligt modspil til de søde bidder. Portionen er ret stor, der bliver nok i hvert fald 120 bidder, så jeg kan helt sikkert anbefale at lave halv portion, hvis det bare er til dig og resten af huset.

Fransk nougat er noget klistret stads, og det er vigtigt, at du følger opskriften nøje. Jeg ved, ar nogle har haft problemer med, at deres enten blev for blød eller hård, og det er simpelthen fordi, at de måske ikke har fulgt den præcist – især temperaturer osv. Hvis du følger den, bør du i hvert fald få lækre, seje franske nougat som på billedet. Er du vild med det, bør du også prøve mine ingefærkarameller eller chokoladekarameller.

 photo IMG_7229_zpsuzsrtyao.jpg
Hjemmelavet fransk nougat photo IMG_7197_zps12nxdxsw.jpg
Spiselige ideer til hjemmelavede gaver og værtindegaver

Fransk nougat

Lækker, sej fransk nougat fyldt med ristede mandler, pistacienødder og tørrede tranebær. Opskriften giver en stor portion.
5 fra 4 stemmer
Forberedelse1 time 30 minutter

Ingredienser

Sukkerlage

  • dl vand
  • 355 g sukker
  • dl glukosesirup
  • 205 g honning

Marengs og fyld

  • 75 g æggehvide
  • 55 g sukker
  • 250 g mandler
  • 100 g pistacienødder
  • 100 g tørrede tranebær

Køkkenudstyr

  • Røremaskine
  • Gryde
  • Sukkertermometer

Fremgangsmåde

  • Lav sukkerlagen ved at koge vand, sukker, glukosesirup og honning i en lille gryde, til sukkerlagen når 145 grader (brug sukkertermometer). Vær tålmodig for det tager tid til sidst.
  • Rist imens mandlerne i ovnen ved 180 grader i 5-8 minutter og lad dem køle af.
  • Lav nu marengs ved at piske æggehviderne næsten stive i en skål (jeg vil anbefale røremaskine, da det bliver hårdt arbejde senere).
  • Tilsæt derefter sukkeret lidt ad gangen og pisk et par minutter, til du har en stiv marengs.
  • Hæld den kogende 145 grader varme sukkerlage ned i marengsen i en tynd stråle, imens der piskes.
  • Pisk i cirka 10 minutter, til nougatmassen er sej og lettere afkølet.
  • Rør til sidst mandler, pistacienødder og tranebær i massen og vend så massen ud på en silikonemåtte eller bagepapir drysset med flormelis.
  • Tryk det ud til en tykkelse på 2-3 cm og lad det køle helt af på køkkenbordet, gerne til næste dag.
  • Brug en skarp kniv til at skære den franske nougat i ønsket størrelse (kræver nogle armkræfter) og opbevar et køligt sted (ikke køleskab) i en lufttæt beholder.
  • Hvis dine fransk nougat bidder klistrer lidt, kan du rulle dem i lidt flormelis.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
22 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments