Annonce

Marengskage med kokos, mørk chokolade og æbleskum

Marengskage med kokos, mørk chokolade og æbleskum

Er du vild med kokos, store stykker af mørk chokolade og saftige æbler? Så er jeg sikker på, at du vil elske denne lækre dessert! Jeg er blevet inspireret af en kokosmarengs kage, jeg fik serveret i studiepraktik sidste år. En dessert der helt klart vil overraske, fordi den er helt anderledes (på den rigtig gode måde). Den består af 2 sprøde bunde af kokosmarengs, hvor der heri gemmer sig masser af kokosmel, kokosflager og grofthakket mørk chokolade. Bundene er lagt sammen med en luftig, frisk æbleskum med vanilje og drysset med kakao på toppen.

Opskrift på marengskage

Jeg er blevet meget vild med denne marengskage – eller måske nærmere marengslagkage, da der jo er flere bunde. To søde, sprøde marengsbunde med masser af kokos og store stykker af mørk chokolade sammen med den friske flødeskum rørt med lidt græsk yoghurt og masser af groftrevne efterårsæbler passer bare overraskende godt sammen, og der er masser af bid, sødme og saftighed. Denne marengskage skal i hvert fald nok tage kegler. Generelt er jeg faktisk vild med kager med flere lag – som eksempelvis pandekagelagkage eller en citrontærte med marengs.

Marengskage med kokos, mørk chokolade og æbleskum

Alternativ bountykage

Selve kagen minder lidt om kombination mellem en god marengslagkage og en bounty de lux med twist af saftige, friske æbler… Jeg har aldrig smagt noget lignende før, men jeg tænkte, at de elementer umuligt kunne smage dårligt sammen. Og det gjorde de på ingen måde. Hvis du elsker bounty og kokos-chokolade-kombinationer, så vil du også elske denne marengskage. Det er faktisk ret svært at forklare – så du bliver vel nødt til bare at prøve den?

marengskage

Marengskage med kokos, mørk chokolade og æbleskum

En lækker og sprød marengskage med sprøde bunde med kokos og mørk chokolade med en frisk flødeskum med æbler i midten. Lidt som bounty marengslagkage.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse45 minutter
Køletid2 timer

Ingredienser

Bunde

  • 1 dl pasteuriserede æggehvider
  • 130 g sukker
  • 50 g kokosmel
  • 1 dl kokosflager (kan erstattes af 20 g kokosmel)
  • 1 tsk eddike
  • 50 g mørk chokolade

Fyld

  • dl piskefløde
  • 1 dl græsk yoghurt (10 %)
  • 2 æbler (store)
  • 1 vaniljestang
  • 2 spsk kakaopulver

Køkkenudstyr

  • Elpisker
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  • Start med at lave bundene ved at piske æggehvider stive i en skål.
  • Pisk herefter sukkeret i lidt ad gangen, tilsæt eddiken og pisk så i 2-3 minutter mere, til sukkeret er opløst og marengsen er helt stiv.
  • Hak chokoladen groft og vend det i marengsen sammen med kokosmel og -flager.
  • Smør ud til 2 lige store bunde (fx rektangler, firkanter eller cirkler) i ca. 1,5 cm tykkelse på en bageplade med bagepapir.
  • Bag bundene ved 140 grader over- undervarme i cirka 25 minutter.
  • Sluk ovnen, lad dem stå 20 minutter på eftervarme og stil dem så på køkkenbordet for at køle helt af.
  • Riv æblerne groft.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen.
  • Pisk fløden til flødeskum og vend det med græsk yoghurt, groftrevne æbler og vaniljekorn.
  • Fordel æbleskummet mellem de 2 afkølede bunde og stil kagen på køl et par timer.
  • Lige inden servering kan du sigte en smule god kakao over toppen.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments