Sundt bananbrød med mørk chokolade og mandler

Sundt bananbrød med chokolade og ristede mandler Det her er sådan et sundt bananbrød, der kan spises hele dagen – ja selv til morgenmad. Jeg har i et stykke tid haft lyst til at lave en sund version af en af de mest populære opskrifter på bloggen, nemlig banankagen med chunky chokoladestykker – og det er hermed gjort. Et bananbrød er en virkelig god måde at få brugt nogle modne bananer på, og så er det dejlig nemt at lave.

Jeg har valgt at bruge fuldkornshvedemel, der giver et godt bid til brødet og en mættende effekt. Derudover er det kun sødet med modne bananer og lidt akaciehonning, krydret med kanel og vanilje og fyldt med store stykker af mørk chokolade og grofthakkede, ristede mandler. Bananbrødet får en dejlig, svampet konsistens og sødme fra bananerne, og det er muligvis blevet en ny (sund) favorit. Og ja, jeg må jo indrømme… jeg spiste det både som eftermiddagssnack, dessert og morgenmad næste dag, og inden jeg kunne se mig om, var hele bananbrødet jo pist væk! (bare rolig jeg havde et par hjælpere også) 😉

Find endnu flere sundere søde sager lige her.

Sundt bananbrød med chokolade og ristede mandler Sundt bananbrød med chokolade og ristede mandler 

Sundt bananbrød med chokolade og ristede mandler 

  • 3 modne bananer
  • 1 pæn spsk smør (ca 15 g – alternativt kokosolie)
  • 2 æg
  • 2 spsk honning
  • 1 knps salt
  • 1/3 tsk vaniljepulver eller 1 vaniljestang
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 stor tsk kanel
  • 170 g fuldkornshvedemel
  • 50 g mandler
  • 50 g mørk chokolade

Så nemt er det: Start med at riste mandlerne i ovnen i 10 minutter ved 160 grader og lad dem køle af. Mos bananerne i en skål og smelt smørret (evt. i mikroovnen). Rør de to ting sammen med æg og honning. Bland mel, salt, bagepulver, vaniljepulver og kanel i en anden skål og pisk det derefter i bananmassen.

Hak de ristede mandler og chokoladen groft og vend det i dejen. Kom dejen i en rugbrødform (28 cm) med bagepapir, og bag bananbrødet ved 180 grader i cirka 40 minutter. Lad det afkøle, inden du spiser det.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments