Sundere banankage med chokolade og mandler

Sundere banankage med chokolade

Denne sundere banankage er en af mine favorit kager, og så er den oven i købet lidt sundere end mange andre kager. Den er nok blevet bagt mindst 30 gange hjemme hos mig – man går bare aldrig galt i byen med denne kage. Faktisk med banankage generelt. Det er bare aldrig en dårlig ide.

Opskrift på sundere banankage

Banankagen her er fugtig og svampet, som en god banankage skal være, og så er den fyldt med store chokoladestykker og ristede mandler. Du kunne måske også kaldet det er bananbrød. Det er slet ikke til at tro, at det faktisk er en sundere banankage, og det er blandt andet det, der gør den til en af mine favoritter. Jeg har også forsøgt mig med en version med blåbær, som virkelig også er lækker. Her skal du bare tilføje en stor håndfuld friske blåbær sammen med chokolade og mandler. Det kunne også være revet squash og kardemomme eller hindbær og hvid chokolade.

Er du vild med banankage, så skal du også prøve min banankage med karamelliserede bananer, min banankage med kaffe-mascarponecreme og hvis du vil have en helt sund opskrift, så skal du prøve mit sunde bananbrød med chokolade.

Sundere banankage med chokolade

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

sundere banankage

Sundere banankage med chokolade

En lækker, lidt sundere, banankage med masser af chokolade og mandler. Opskriften er nok til 8-10 skiver.
4.91 fra 11 stemmer
Servings: 8 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt1 time

Ingredienser

Køkkenudstyr

  • Rugbrødsform

Fremgangsmåde

  • Rist mandlerne i ovnen i 5 minutter ved 180 grader. Lad dem køle af.
  • Pisk sukker og æg luftigt i en skål.
  • Mos bananerne med en gaffel og rør det ned i æggemassen sammen med det smeltede smør.
  • Tilsæt vaniljesukker, bagepulver, mel og salt i dejen.
  • Hak chokolade og mandler groft og vend det i dejen.
  • Kom dejen ned i en smurt form (fx en aflang rugbrødsform på 28 cm) og bag kagen ved 180 grader i ca. 40 minutter.
  • Lad din banankage køle af inden du spiser den.
Del med nogen du holder af

47 kommentarer

  1. Hej Louise. Det er en 28 cm rugbrødsform, den er ikke så stor…
    Vil meget gerne høre, hvad du synes?
    Det er en af mine yndlings lidt sundere kager 🙂

  2. Tak 🙂 glæder mig til at prøve det. Elsker bare banan-Choko kager. Har selv kun lavet det i form af muffins. Blir spændende at prøve den her opskrift. Den ser god svampet ud og ikke tør

  3. Den er så god den her opskrift! Elsker den! – især fordi den er lidt sundere, men det kan overhovedet ikke smages. Den er svampet og slet ikke tør. Glæder mig til at høre, hvad du synes? 😉
    kh Anna

  4. Det er jeg glad for du synes! Nej ikke endnu, men har tænkt mig at eksperimentere med det på et tidspunkt 😉 – tænker, at man måske godt kunne komme squash i denne, og skrue lidt ned for bananmængden

  5. Serverede kagen for min kæreste i dag, som ellers ikke bryder sig om banankage. Han elskede den, og sagde det var noget af det bedste jeg hidtil har serveret for ham 😀 og det er en del! Hehe. Så helt sikkert ikke sidste gang den bliver bagt 🙂 hehe

    • Hej Amalie,
      hehe det er jeg virkelig glad for at høre! Den er bare go, den kage 😉
      kh Anna

  6. Super nem at lave… Jeg er ikke god i en køkken, og slet ikke god til at lave kager. Men det lykkes mig denne gang 1000 tak

  7. kan man godt bruge æbler istedet for ?
    og kan man godt bruge to bananer i stedet for tre?

    • Æbler i stedet for hvad? Bananer?
      Jeg har faktisk ikke lige prøvet det, men så skal du ihvertfald koge det til æblemos og lade det køle af, og så bruge det i stedet for bananmosen – lad mig gerne høre, hvordan det går! 😉
      Ja du kan godt bruge 2 bananer, hvis de er store.

  8. Kan man godt lave den aftenen før og derefter opbevare den i køleskabet til servering dagen efter?

    • Hej Josefine.
      Det kan du i hvert fald!
      Hvis du spørger mig, bliver den faktisk næsten kun bedre efter en nat på køl 😉

  9. Jeg prøver med Nutella istedet for chokolade. bare til variation. Den er super lækker.

    • Mums det lyder også for lækkert!
      Måske med ristede hasselnødder også? 😉

    • Hej Amalie!
      Jeg bruger altid varmluft, medmindre jeg har skrevet andet – så her er det 185 grader varmluft 🙂

  10. Har et enkelt spørgsmål. Der står i et andet spørgsmål om det er med varmluft, svaret var ja. Hvorfor. Har lært at når man bager kager, skal man undgå varmluft for ellers bliver den tør. Vil bare hører hvorfor? Bliver den bedre, luftig?

    • Hej Trine. Det var faktisk et virkelig godt spørgsmål!
      Jeg har næsten altid brugt varmluft, da jeg ved, at varmen fordeles bedre i ovnen og bagningen/stegningen derfor bliver mere ensartet. Jeg har aldrig haft problemer med, at det skulle blive for tørt i modsætning til almindelig ovn.
      Jeg håber, at du kan bruge svaret 🙂

  11. Hejsa 🙂 Hvor længe kan den holde i køleskabet ( hvor mange dage inden kan jeg bage den da jeg har lidt travlt op til når dem sksl bruges)? Kan den fryses ? 🙂

    • Hej Sofie 🙂
      Du kan sagtens bage den et par dage (3 dage tror jeg er okay) inden og lade den stå i køleskabet.
      Jeg har ikke prøvet at fryse den, men jeg vil anbefale dig at lade den stå på køl – den bliver nemlig ikke tør 😉

  12. Jeg har erstattet det smeltede smør, med saften fra en appelsin, og revet skal fra appelsinen. Tilsatte også lidt knust kardemomme

  13. Jeg er ved at lave kagen lige nu 😀 laver den til min dejligste mand kommer hjem fra arbejde

    • Hvor er det skønt! Bare det var mig, der kom hjem til hjemmebagt banankage 😉
      Håber I kan lide den!

    • Hej Huda.
      Jeg ville ikke undlade sukkeret, da du starter med at piske det sammen med æg, hvilket giver en luftig konsistens.
      Du kan måske prøve at halvere sukkermængden?
      Skriv endelig hvad du kaster dig ud i 🙂

    • Det er så dejligt at høre Michelle!
      Og tak fordi du lægger en kommentar 😀

    • Hej Janni.
      Det har jeg faktisk ikke prøvet – men mon ikke?
      Den kan dog sagtens holde sig en uges tid på køl 🙂
      Kh Anna

  14. Hej,
    Er der noget man skal være opmærksom på, hvis man bager den i en bradepande? 🙂

    • Hej Seline
      Du skal i hvert fald lave 2-3 x portionen, og så skal du være opmærksom på bagetiden, da den måske kan være anderledes – både fordi den bliver lavere i højden og større i overfladen.
      Skriv endelig hvis du prøver det.
      Kh Anna

    • Hej Kerstin
      Det lyder mærkeligt. Jeg har lavet denne opskrift måske 30 gange, og den har altid siddet i skabet. Det samme fra andre, jeg har snakket med. Er du sikker på, at du har fulgt opskriften fuldstændig? Det kan dog altid bage kagen lidt længere. Ovne er forskellige 🙂
      Kh Anna

  15. 5 stars
    Hej Anne
    Jeg har i dag bagt din Banankage, men lavet lidt om i opskriften.
    Jeg brugte olivenolie i stedet for smør, kun 80 g. sukker og tilsatte 2 1/2 spsk kakao.
    Den blev den nok ikke mindre god og sund af. En lækker kage.
    Tak for opskriften. Det er en gemmer 😁

  16. Hej Anna. Jeg vil gerne lave den til min søns fødselsdag i børnehaven 🙂
    Tror du den kan laves i muffinsforme?

4.91 from 11 votes (9 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering