
Duften, der breder sig i huset, når disse lækre kærnemælkshorn med rabarber bliver bagt, er slet ikke til at stå for. Jeg er ret stor fan af rabarber, og da vi er gået ind i sæsonen for den lækre sag, skal det da helt sikkert udnyttes. Samtidigt har jeg også en svaghed for kærnemælkshorn, så de 2 ting måtte da lige kombineres. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det seriøst er de bedste horn, jeg nogensinde har smagt!
Opskrift på kærnemælkshorn med rabarber
Dejen til disse rabarberhorn er lavet med kærnemælk, der gør dem bløde og svampede, og så er de fyldt med syrlige rabarber og en sød marcipan-vaniljeremonce, rullet sammen og til sidst drysset med hakkede mandler. De er faktisk ret nemme at lave, og så ser de bare så fine ud. Det er bestemt ikke sidste gang, sådan en portion bliver kreeret herhjemme. Kærnemælkshorn med rabarber kan også sagtens laves med andet fyld. Det kunne fx være små æbletern eller andet frugt, chokolade, karamel osv. Jeg har også lavet en variant af kærnemælkshorn med lemon curd og remonce – det kan også noget rigtig godt.



Kærnemælkshorn med rabarber og marcipan
Fremgangsmåde
Dej
- Rør smør og sukker sammen.
- Lun kærnemælken i en gryde, til det er lillefingervarmt og opløs så gæren heri.
- Rør kærnemælk og smør-blandingen sammen og ælt melet i lidt ad gangen (gerne med røremaskine), til dejen er blød og smidig – cirka 5 minutter.
- Lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter.
Fyld og samling
- Lav imens fyldet: bland sukker og marcipan godt ved at ælte det ind i hinanden med fingrene.
- Ælt nu smør og vaniljestang/pulver i og til sidst mel – her kan du både bruge gaffel og hænder.
- Fjern enderne fra rabarberne, skyl dem godt og skær dem i små stykker.
- Rul dejen ud til en cirkel på et let meldrysset bord og skær den i 12 aflange trekanter (ligesom når du skærer lagkage).
- Kom en klat marcipan-remonce og nogle rabarberstykker på den brede ende af hver trekant og rul den til horn ved at rulle den brede ende mod den smalle.
- Tryk enderne godt sammen, så du holder på fyldet.
- Kom hornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve et lunt sted i 45 minutter.
- Pensl med sammenpisket æg og drys med hakkede mandler.
- Bag dem ved 220 grader varmluft i cirka 12-14 minutter – skru evt. lidt ned undervejs.
Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!









Mmh, hvor ser de gode ud! De skal helt sikkert på listen over ting, jeg skal prøve. Og så er jeg også helt vild med rabarber 😀
– Rebekka
http://www.sweetcph.dk
Tak Rebekka – de var virkelig også lækre 😉
God mandag til dig!
Kan man bruge frosne rababer?
Hej Caroline. Ja det kan du sagtens 🙂
Hej!
Jeg vil kaste mig ud i at bage de lækre horn. Jeg får et selskab på besøg, her i blandt er en veganer. Tror du man kan bage m plante magarine? Tænker på om det går ud over sprødheden og smagen?
Hej Camilla.
Det er virkelig et godt spørgsmål! Personligt synes jeg, at smør er bedst, da det giver en god smag og anderledes struktur.
Men jeg tror dog sagtens, at du kan bage med plantemargarine, selvom du måske vil opnå et lidt andet resultat.
Skriv endelig hvis du prøver det 🙂
Jeg har lige bagt dem med den plantebaserede Naturli, de smagte lækkert!
Hvor er det dejligt at høre Karen Marie!
Kh Anna
Tak for en skøn opskrift….. havens første små røde spæde rabarber er anvendt og det dufter himmelsk i hele huset
Mmh det lyder skønt Lotte!
Tak fordi du skriver en kommentar ♡
Hav en skøn dag!
De ser mega gode ud. Kan de fryses og er de gode på 2. dagen? Vil gerne ha dem med på tur 😄
Tak Mette – de er virkelig også bare så lækre!
Kærnemælkshorn er selvfølgelig bedst friskbagte, men de er også helt fine på 2. dagen og kan sagtens fryses 🙂
Håber du kan lide dem!
Kh Anna
Det er bare de bedste kærnemælkshorn elsker rabarber og marcipan 👍❤️❤️❤️
Så skønt at høre Anne! Tak fordi du skriver.
Det er også bare med at udnytte sæsonen, når man kan 😀
Kh Anna
Hej. Jeg ønsker at fryse hornene ubagte. Skal de hæve 2. gang inden nedfrysning? Hvad er at foretrække, når de skal bages. Stille dem i køleskab natten over eller stille dem ved stuetemperatur i 3 timer?
Hej Kirsten
Uha, det er et godt spørgsmål, du stiller. Jeg er faktisk ikke helt sikkert på mit svar, da jeg ikke er vant til at fryse dej.
Jeg ville umiddelbart sige, at de ikke skal hæve 2. gang inden frys – det kan de gøre, når de kommer ud. Og ja, så tror jeg, at du kan gøre begge dele ift. optøning – måske jeg selv ville foretrække køleskab natten over.
Lad mig endelig høre hvordan det går.
Kh Anna