Asiatisk laks med soya, ingefær og krydderurter

Asiatisk laks med soya, ingefær og krydderurter

Laks er en af mine mange livretter. Jeg har svært ved kun at vælge én livret, når der er så meget, der smager så godt. Men denne opskrift på asiatisk laks er en af dem. Der er simpelthen ikke meget, der slår et godt stykke laks med noget lækkert tilbehør, især her om sommeren. Det er jo simpelthen så nemt at lave. Denne måde at lave laks på har jeg lært af min søde mor.

Opskrift på asiatisk laks

Min favorit måde at få laks på er meget enkel: lækker topping ovenpå og så ind i ovnen. Denne gang havde jeg lyst til at prøve en lidt anderledes variant. En asiatisk version med en topping/marinade bestående af purløg, koriander, chili, ingefær, lime og soja. Den er nemlig super nem at lave og smager så skønt. Perfekt til nye danske kartofler om sommeren eller en frisk spidskålssalat. Hvis du er vild med laks, så bør du også prøve min opskrift på laksetærte, lakselasagne og ovnbagt laks med krydderurter og pistacienødder.

Asiatisk laks med soya, ingefær og krydderurter 1

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Asiatisk laks med soya, ingefær og krydderurter

Asiatisk laks

En frisk, lækker og smagsfuld asiatisk laks. En dejlig alternativ og nem måde at få bagt laks på.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse8 minutter
Tilberedelse12 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 4 laksefileter ( uden skind)
  • 1 håndfuld koriander
  • 1 håndfuld purløg
  • 1 chili (mild)
  • 1 spsk fintrevet ingefær
  • 2 spsk indonesisk soya (alm. soya kan også bruges)
  • ½ citron

Fremgangsmåde

  • Hak koriander og purløg fint.
  • Halver chili, fjern kerner og hak den fint.
  • Bland hakket chili, fintrevet ingefær, koriander, purløg, citronsaft og soya i en skål.
  • Kom bagepapir i en form, læg laksefilterne ved siden af hinanden nede i og fordel marinaden over – gnub gerne forsigtigt ind i laksen.
  • Bag laksefileterne i cirka 12 minutter ved 200 grader. Hvis fileterne ligger tæt, skal de måske have et par minutter mere.

Del med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments