Lækkerier til vinterferien

Enchiladas med kylling og ost

 photo IMG_6670_zpsabfkjbo8.jpgDet her er bare ultimativ comfort food og masser af gode sager samlet i én ret. Jeg har i lang tid kigget på og savlet over opskrifter på enchiladas, så selvfølgelig måtte jeg også kaste mig ud i de spanske madpandekager. Det er simpelthen bare lækker, mexicansk hyggemad, når det er bedst, og de kan virkelig laves i mange versioner.

Mine enchiladas består af madpandekager fyldt med kylling, majs, bønner, revet ost og krydret tomatsovs, toppet med mere tomatsovs og ost og bagt i ovnen, så de bliver sprøde i kanten, og osten smelter på toppen. Server dem gerne med guacamole eller en frisk salat. Enchiladas kan også sagtens laves med andet fyld som oksekød eller vegetarisk, hvis du skruer op for bønner og grøntsager, og så kan du krydre dem præcis, som du bedst kan lide – jeg er dog vild med de mexicansk/mellemøstlige smage som her.

Husk at jeg lige nu er på backpackertur rundt i Asien // Du kan følge med på Instagram lige her.

 photo IMG_6642_zpsxgg4qdyt.jpg

Enchiladas med kylling og ost (3-4 personer)

  • 1 stor tsk stødt spidskommen
  • 1 stor tsk paprika, mild
  • 1 pænt drys cayennepeber
  • 1 tsk kanel
  • 1 løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/2 spsk mel
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1,5 dl kogende vand rørt med 1 kyllingebouillonterning
  • 2-3 kyllingebryster
  • 2 dl majs, fx frosne og optøede
  • 1 dåse bønner, drænet og skyllet
  • revet ost (fx gouda, cheddar eller mozzarella)
  • frisk persille
  • 6-7 madpandekager

 

Så nemt er det: Start med at komme olivenolie på en pande sammen med finthakket løg, hvidløg og krydderier, rør lidt rundt og tilsæt så melet. Kom bouillon i, imens du rører det godt sammen. Tilsæt hakkede tomater og lad saucen simre under låg i 10 minutter. Blend saucen med en stavblender og smag til med salt, peber og evt ekstra krydderier. Halver kyllingebrysterne, kom dem ned i saucen og lad det simre videre under låg i 15 minutter, til kyllingen er tilberedt.

Tag kyllingestykkerne op af saucen og riv kødet fra hinanden i strimler med 2 gafler. Bland 2/3 dele af saucen med bønner, majs og 1 håndfuld frisk, grofthakket persille. Kom et par spsk fyld i hver pandekage og drys med lidt revet ost. Rul pandekagerne sammen og kom dem i et fad med lukningen nedad. Fordel resten af saucen på toppen og drys med mere ost. Giv pandekagerne 15-20 minutter i ovnen ved 200 grader, drys med friskhakket persille og server – gerne med guacamole.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

8 kommentarer

  • Emma

    Hej Anna.

    Hvor stort var det fad du brugte? 🙂

    Vh Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Emma.
      Den er cirka 20×30 cm 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Hej igen Anna.
      Vil bare lige sige at de her enchiladas var en stor succes, simpelthen så lækkert. Og derudover er jeg altså bare stor fan af alle dine lækre opskrifter! Især dit bananbrød og smørstegt spidskål har jeg lavet gang på gang 🙂
      Vh Emma

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hvor er det dejligt at høre Emma!
      Jeg så også dine enchiladas på Instagram – og det så virkelig godt ud 😉
      Kram Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Anna. Jeg er lige lidt i tvivl (måske ved jeg bare ikke helt nok om madlavning). Skal det være rå eller tilberedt kylling? 🙂 Mvh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Louise.
      Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener. Men hvis du læser i opskriften, så skal kyllingebrysterne simre og tilberedes i sovsen i cirka 15 minutter, og så skulle de meget gerne være tilberedt – jeg håber, at det svarer på dit spørgsmål? 🙂
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Kære Anna
    Har lavet dine skønne Enchiladad mange gange – er ved at lave dem lige nu faktisk, så ville bare lige sige tak for både denne og mange andre lækre opskrifter ❤️
    Mange hilsner, Carina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Carina.
      Hvor er det bare helt vildt dejligt at høre! Du giver mig helt lyst til snart at lave dem igen.
      Tak for den søde kommentar <3
      Kram, Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækkerier til vinterferien