
Jeg er en kæmpe fan af cookies, og denne version med havregryn, hvid chokolade og havsalt er klart med i top 3 af de bedste cookies, jeg har smagt. Mine favorit cookies er stadig chocolate chip cookies, men disse havregrynscookies med hvid chokolade er klart en værdig konkurrent til dem.
Opskrift på havregrynscookies
Jeg kan godt love for, at disse cookies er L-Æ-K-R-E! Havregrynene giver cookies’ne en chewy konsistens, mens kanten stadig er sprød – sammen med de store stykker af hvid chokolade og flager af havsalt bliver det en utrolig god kombi, der kan gøre enhver mave glad. Det er tynde, ultrasprøde cookies med havregryn, der ikke kun giver en god konsistens men også en virkelig lækker smag. Er du ikke til hvid chokolade, bruger du bare mælk eller mørk chokolade. Det kunne også være lækkert at tilføje tørrede tranebær.



Havregrynscookies med hvid chokolade og havsalt
Ingredienser
- 80 g hvedemel Reklame for Med24
- ½ tsk bagepulver Reklame for Med24
- ⅓ tsk natron Reklame for Med24
- 1 nip salt
- 1 vaniljestang
- 115 g smør (blødt )
- 140 g rørsukker Reklame for Med24
- 30 g brun farin (kan erstattes med rørsukker)
- 120 g havregryn Reklame for Med24 (grovvalsede)
- 100 g hvid chokolade
- 1 lille æg
- havsalt Reklame for Med24
Fremgangsmåde
- Pisk smør, rørsukker og brun farin lyst og luftigt.
- Pisk derefter ægget med. Skrab kornene af vaniljestangen og rør også dem med.
- Bland mel, bagepulver, natron og salt i en anden skål og rør indholdet fra de 2 skåle sammen.
- Hak den hvide chokolade groft og vend det i dejen sammen med havregrynene.
- Kom dejen i køleskabet i 20 minutter.
- Tril 12 kugler af dejen og fordel dem på en bageplade med bagepapir med god plads imellem (de flyder meget ud).
- Giv dem et let tryk med fingerspidserne og drys hver kugle med en smule havsalt.
- Bag dem i cirka 18 minutter ved 175 grader varmluft, til de er sprøde og gyldne i kanten.
- Lad dem hvile 10 minutter på bagepladen og overfør dem til en bagerist, så de kan køle af. Opbevar dine havrecookies i en lufttæt boks.
Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!









Hej Anna. Det er virkelig en lækker opskrift du har lagt ud her. Den skal vist snart afprøves i mit køkken 🙂
god weekend. Venlig hilsen Jette
Hej Jette, det er jeg glad for at høre!
Jeg håber, at du kan lide dem – de er nemlig ret gode 😉
kh Anna
Hej Anna! Disse cookies er HELT fantastiske! Skal helt sikkert prøves igen!!!! (de blev alle spist på 15 min:)
Ej det er jeg glad for at høre Emmy! Det kan kun være et godt tegn, når de forsvinder så hurtigt 😉
Kram Anna
Fantastisk lækker opskrift! Dog halverede jeg bagetiden og bagte dem øverst i ovnen ved varmluft.
Uh tak for tip Linda!
Jeg er glad for, at de blev gode 🙂
Mums 😘
Tak Pia ♡
Hvor meget salt skal der i
Hej Dorte
Som skrevet i opskriften herover skal der et nip salt i selve dejen (svarende til 1/3 tsk fint salt).
Og så skal du drysse lidt flage/havsalt på dejkuglerne, inden de bages i ovnen. Mængden her er op til dig, da det afhænger af, hvor glad du er for salt 🙂
Mvh Anna
Er ikke så meget til hvid chokolade, så jeg skifter altid ud med kokosflager, som altså giver verdens bedste cookies. Bager du med varm luft eller alm over-under varme?
Hej Mette
Det lyder da også super lækkert med kokosflager. Det kunne jo også være anden slags chokolade eller endda nødder eller lignende.
Jeg bager med varmluft – det får jeg lige tilføjet, beklager.
Kh Anna