Thaisuppe med kylling og nudler

Thaisuppe med kylling og nudler

En lækker, let spicy thaisuppe med kylling, nudler, masser af friske grøntsager og et touch af Asien. Jeg sidder jo nok lige nu dernede et sted, formentligt i Vietnam og spiser forhåbentlig masser af lækker mad. Du kan jo følge med på Instagram, hvis du har lyst? Men inden jeg tog afsted, måtte jeg jo lige tage forskud på lækkerierne og gøre mig klar til al den asiatiske mad. Er du også vild med asiatisk mad, så kan du finde en masse asiatiske opskrifter på bloggen.

Opskrift på thaisuppe med kylling

Thaisuppen er super nem at lave, og den er fyldt med kokosmælk og ingefær, masser af friske grøntsager, kylling, nudler og saltede peanuts på toppen. Koriander ville helt klart være bedst, og den skarpe seer kan nok se, at jeg har brugt persille – men jeg var simpelthen løbet tør og måtte ty til det næstbedste. Nogle gange må man bruge, hvad man har i skabet. Thaisuppen er ikke meget stærkt, og du kan sagtens smage til og tilføje efter din smag. Tilføj også gerne de grøntsager du har i køleskabet (og undgå madspil – juubii!) eller lav en vegetarisk version uden kylling. Der er mange muligheder, og jeg er sikker på, at det ikke kan være dårligt.

Thaisuppe med kylling
Thaisuppe med kylling og nudler

Thaisuppe med kylling, nudler og grøntsager

En lækker thaisuppe med kylling, nudler og friske grøntsager. Lime og peanuts på toppen selvfølgelig.
5 fra 2 stemmer
Servings: 4 personer
Forberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 600 g kyllingebryster
  • 2 tsk rød karrypasta (min er ret stærk, så brug efter styrke)
  • 2 spsk karry Reklame for Med24
  • 8 dl hønsefond Reklame for Med24 (evt et par dl mere, hvis du vil have mere suppe)
  • 4 dl kokosmælk Reklame for Med24
  • 160 g gulerødder
  • 130 g sukkerærter
  • 8 asparges
  • 4 forårsløg
  • 4 cm ingefær (finthakket)
  • 225 g nudler Reklame for Pandasia (gerne brede risnudler)
  • 1 lime
  • olie Reklame for Med24 (gerne sesamolie)
  • 2 spsk fishsauce Reklame for Pandasia
  • salt og peber

Toppingforslag

  • friske koriander
  • peanuts Reklame for Med24

Noter

Nogle har skrevet, at de synes, at der er for mange nudler til suppen. Jeg kan godt lide mange nudler, men hvis du vil have mere suppe, kan du evt. nedsætte mængden af nudler en smule eller tilføje lidt mere fond og evt. kokosmælk og lidt mere karrypasta.

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Skær kylling i tern og steg det i en varm gryde med et par spsk (sesam)olie, karrypasta, karry, ingefær og fishsauce, til kyllingen er brunet af.
  • Tilsæt bouillon, kokosmælk og limesaft og få det op at koge. Smag til med salt og peber.
  • Skær gulerødder, forårsløg, asparges og sukkerærter i aflange stave.
  • Kom forårsløg i gryden sammen med nudlerne og lad det koge i 5-6 minutter.
  • Efter 2 minutter skal du tilsætte gulerødder og i de sidste 2 minutter asparges og sukkerærter.
  • Varm det hele godt igennem og server med friske koriander og peanuts til toppen.
Del med nogen du holder af

16 kommentarer

    • Hej Nora. Jeg lader dem bare koge med i saucen – det passer nemlig med den tid, de skal koge + så suger de smag fra saucen 🙂

    • Ej hvor dejligt at høre Lars! jeg er glad for, at du kunne lide den 🙂

    • Hej Trine.
      Det står lige oppe i ingredienslisten – det er 1 spsk 😉
      Kh Anna

  1. Hej Anna
    Følgende holder ikke, eller også har jeg læst forkert…
    250g nudler suger nemt ½ liter væske.
    Der er i alt 1.2 l væske(incl. kokosmælk) i retten, i følge din opskrift..

    Så hvis man smider alle de nudler i, er der simpelthen ingen suppe tilbage…

    Det vælter smagen som ellers er fantastisk!! med de indledende krydderier og kokosmælk men hvis man så spæder til, så der er væske til nudlerne, “vælter” opskriften og smagen bliver lidt tynd og citron-agtig..

    Vi er nået frem til 4 tak currypaste (fra Rema) og 1,5 liter bouillon (kyllinge fond) og, evt to ds kokosmælk..

    Resten det samme

    • Hej Thomas.
      Tak for din kommentar.
      Jeg synes, at det er helt fair, at du kommer med dine erfaringer! Og tak for det.
      Jeg vil dog sige, at jeg er vild med den og kun har fået gode tilbagemeldinger.
      Jeg er ret vild med, at den ikke svømmer i suppe. Selvfølgelig skal der være suppe, men der skal også være masser af fyld.
      Jeg vil dog skrive det som tip ovenover, hvis der er andre, der vil have mere suppe som dig 🙂

  2. Fantastisk suppe 🙂 vil bruge den som forret til min 50 års… jeg er dog enig med tidligere kritik af forholdet mellem væske og nudler. Jeg nedsætter mængden af nudler en del, for at bevare oplevelsen af en suppe. Men, igen, kun min præference.

    • Tak for input Lars! Jeg skriver det på som kommentar – tror bare, at det er mig selv, der godt kan lide masser af nudler 😉
      Det lyder som en god ide at bruge det til forret.

  3. Hvis i lader være med at smide nudler i suppen, men ligger dem i tallerkenen og suppe over, så får i en perfekt balance. Plus suppen er markant bedre dagen efter

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering